Om dette arrangement
Beatles for alle
Tag med på en musikalsk rejse fra den forsigtige “Love me do” til det imponerende sidste album “Abbey Road” mindre end syv år senere.
Om “lyden af The Beatles”, som i høj grad er deres sangstemmer.
Om relationen Lennon/McCartney, om Harrisons kamp for at blive accepteret som sangskriver – og om Ringo Starr og hans unikke trommespil.
Undervejs er der sjove og spændende anekdoter samt musikeksempler, som er med til at fortælle historien om alle tiders største musiknavn.
Per Wium er musikjournalist med speciale i The Beatles. Han har udgivet bogen “BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik” (2010, revideret 2015).
Hold Hjernen Frisk
Dette foredrag er en del af Hold Hjernen Frisk.
Med bevillinger fra Nordea-fonden indgår Sorø Bibliotek & Bykontor i DGI’s projektet med en række foredrag, gåture og aktiviteter i Ruds Vedby sognegård. Målet er at omsætte forskningsbaseret viden til konkrete aktiviteter, der holder hjernen i gang: vandreture, huskelege og spændende samtaler.
I det 3-årige projekt, Hold Hjernen Frisk, vil projektpartnerne DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet omsætte forskningsbaserede viden til engagerende og fællesskabsskabende aktiviteter for seniorer omkring pensionsalderen og udbrede eksisterende viden i forskellige formater. DGI leder projektet, der er støttet af Nordea-Fonden.