Foto: Lola Thorsteen
Foto: Lola Thorsteen

Lån en turtaske til Istidsruten

Af Rdkp
19.04.21
Istidsruten er en kombineret cykel- og oplevelsesrute fordelt på fem etaper. Tilsammen er Istidsruten 390 km og løber gennem landskabet, som istidens enorme kræfter har formet for flere tusinde år siden. To etaper løber gennem Sorøs skønne natur.

Vi udlåner turtasker med grej til, at børnefamilier kan udforske naturen langs ruten, f.eks. ravlygte, mikroskop og kikkert. Grejet skal inspirere familier til at opleve naturen tæt på og give dem unikke minder med hjem.
Man låner en turtaske på samme måde, som man låner en biblioteksbog. Det kræver at man er oprettet som låner
Låneperioden er 14. dage.

Hvad indeholder en turtaske?

Aktivitetsark
Flåtfjerner
Forstørrelsesbærer
Forstørrelsesglas
Kikkert
Mammutfigur
Mikroskop med smartphone adapter
Ravlygte
Sebastian Kleins bog: Danmarks store fortidsdyr
UV-børnebeskyttelsesbrille (til ravlygten)
Vicky Knudsens bog: Vickys vilde verden – 123 arten i naturen lige omkring dig

Du kan reservere en turtaske her

Lån en cykelanhænger

Med mindre børn i familien kan en cykelanhænger være en god idé, når man drager ud på Istidsruten. Vi  har to cykelanhængere til udlån. De kan også bruges som gåvogne. Man låner en cykelanhænger på samme måde, som man låner en biblioteksbog. Det kræver at man er oprettet som låner
Bykontoret i Sorø udlejer cykler.

Du kan reservere en cykelanhænger her

Turtasker og cykelanhængere til Istidsruten er støttet af Nordea Fonden.

Planlæg din tur

Man finder kort og rutebeskrivelser af de fem etaper på Istidsruten.dk, hvor man også kan læse om attraktioner, overnatningsmuligheder og lokale aktører, der er med til at berige Istidsruten. Man kan desuden orientere sig med de to apps, Tidslommen og Istidsruten, der er tilknyttet Istidsruten eller i et trykt cykelkort, som man kan få på biblioteket.

Hvem står bag Istidsruten?

Istidsruten er et samarbejde mellem 11 ligestillede parter. Det er de fem kommuner, Istidsruten fører igennem: Odsherred, Holbæk, Lejre, Sorø og Kalundborg. Samt seks stærke oplevelsescentre: UNISCO Geopark Odsherred, Observatoriet Brorfelde, Sagnlandet i Lejre, Nationalpark Skjoldungernes Land, Naturpark Åmosen og Museum Vestsjælland.

Find flere turforslag

Vi har kort og materialer med vandre- og cykelture i Sorø Kommune. Se mere her:

Materialer