4 cykelruter kortet
4 cykelruter kortet

Fire skønne cykelTURE

Af doha
23.06.21
Kulturhistorie, motion og skøn natur - kombiner alle tre interesser med Sorø Bykontors fire tematiserede cykelruter i Sorø Kommune.

Ruterne er specialdesignet så de dels formidler et historisk tema og samtidig går gennem et varieret landskab. Til ruterne er der også udviklet en hjemmeside og fire podcasts.

Kunne du tænke dig at vide lide lidt mere om Sorøs historie og samtidig få frisk luft og sved på panden? Så hop på cyklen og lad dig guide gennem Sorøs skønne natur, spændende personer og seværdigheder.

Sorø Bykontor har i samarbejde med Byråd og Kultur designet fire cykelruter, der går gennem et varieret stenalderlandskab, forbi middelalderens monumenter, igennem Holbergs land og forbi nogle af Ingemanns yndlingssteder. Alle fire ruter starter og slutter på Torvet i Sorø og kan kombineres undervejs, hvis man har lyst til det.

Til ruterne hører også en app, der er udviklet specielt til projektet og fire podcasts, der går i dybden med de fire historiske temaer.

På hjemmesiden www.oplevsorø.nu finder du de 4 ruter og podcasts.

Kortene kan købes på Sorø Bykontor, og koster 40 kr. stk.

De fire podcast er produceret af Sarah Sander Laugesen fra Museum Vestsjælland og kulturformidler Birgitte Langsted og kan hentes via www.oplevsorø.nu.​