Formiddagssang. Foto: David Nejrup

Om dette arrangement

Tid
9:30 - 10:30
Pris
35 Kr
Bibliotek
Lokalitet
Børnebiblioteket
Målgruppe
For børn
For børn

Formiddagssang for børn, forældre og bedsteforældre med Sorø Synger

06.03.24
Giv dit barn eller barnebarn en sjov, lærerig og musisk stimulerende oplevelse sammen med andre børn, når vi hver anden onsdag mødes til formiddagssang på Sorø Bibliotek.

Dette tilbud er for dig der er hjemmepasser, eller bare er så heldig at have tid sammen med dit barn eller barnebarn onsdag formiddag.Sammen skaber vi et trygt musikalsk miljø, med plads til alle, om formiddagen hvor der er mest energi til at lære, lege og være social med andre børn.Vi skal synge, danse, lave fagter og klappesange, synge rim og remser, sanglege og vuggeviser fra hele Norden - og endda også nogle, der er rejst endnu længere for at nå os! Endelig har vi en stor bog med, fuld af billeder og sange – den er sjov at kigge i og snakke om.Ud over at programmet for formiddagssang er sjovt, stimulerer sang med bevægelse, fagter, rim og remser dit barn billedmæssigt, sprogligt og motorisk. 

Hvis I forældre mødes udenom denne formiddagssang – fx i legegrupper eller fordi I mødes som hjemmepassere – vil I let kunne plukke sangene, fagterne og legene op og lave dem sammen selv derhjemme.

Om Lykke Hvass Borello der står for formiddagssang: Jeg er vokset op i folkemusikmiljøet i Vestjylland og er opflasket med ballader, kædedans, sanglege, rim og remser. De fleste sange har jeg fra min mor, men jeg har også samlet mange op på min vej gennem kandidaten på Musikvidenskab og traditionelle sangmiljøer rundt om i verden og de seneste par år i sangkraftmiljøet, som projektleder for Sorø Synger. Jeg glæder mig til meget til at tage imod jer og få nogle hyggelige onsdagsformiddage sammen.

Praktiske oplysninger: 

Programmet er tilrettelagt for børn i alderen 1-4 år. Søskende er meget velkommen.Pris: 35 kr. per næse per gang (max. deltagelse på 30 næser)
Onsdage i lige uger kl. 9.30 - 10.30

Der er plads til barnevogne indenfor.
Man er velkommen til at blive og spise madpakker ved bordene i børnebiblioteket.
Der er puslebord på toilettet.

Formiddagssag er skabt af Sorø Synger i samarbejde med Sorø Bibliotek