Om dette arrangement
Som nyt igen: Åben sy-workshop
Er du træt af huller i bukserne eller flossede ærmer i trøjerne? Er bukserne for lange? Kom forbi workshoppen og få idéer!
Medbring selv det tøj, du vil reparere, forkorte eller rette til - og lær at gøre det selv.
Under kyndig vejledning af Annette Lemann kan du afprøve både nyttige og alternative metoder til at reparere og pynte tøj, du måske ellers var klar til at kassere.
Som inspiration medbringer Annette også eksempler på egne genbrugsprojekter.
Annette Lemann har et lille sy-værksted i Stenlille, hvor hun syr og reparerer tøj for sine kunder.
Annette kan findes på Facebook under "Som nyt igen" eller kontaktes via tlf/sms på 2655 4077 samt via mail: s.n.i.stenlille@gmail.com
Praktisk info:
Løbende ankomst: ingen tilmelding nødvendig
Parkering: Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Der er flere steder med handicapparkering i Storgade. Blandt andet to pladser ved Biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.
NB: Adgang via trappe - elevator ude af drift
Arrangementet foregår på 1. sal, hvor der er adgang via trappe. Elevatoren er desværre under reparation i de sidste tre uger af april måned.