Ti små tæer på tur - koncert med Glawolk

Om dette arrangement

Tid
9:30 - 10:10
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Børnebiblioteket
Målgruppe
For børn
For børn

Ti små tæer på tur - koncert med Glawolk

14.09.22
Koncert for de 0 til 3-årige.

Glawolk har sat musik til billedbogen 'Ti små tæer for tur' af Lotte Salling og til flere af Halfdan Rasmussens rim. Det hele og endnu mere kan børnene opleve, når Glawokl spiller koncert på børnebiblioteket. Der bliver leget og spillet med smittende lyst, med publikum og med musik og ord.

Glawolk har rejst og spillet i det ganske land og den ganske verden: det er en livslang samba, der smyger sig omkring danske sange og viser med et skvæt svedog New Orleans og en blød nordisk tone.

Børnene skal mærke, hvad musikken gør ved dem: de kommer med på tur i himlen og under havet og møder en skygiraf og mandolinsardin. Glawolk spiller musik der formidler glæde og kærlighed, fordybelse og ro og musik der giver børnene lyst til at danse og synge med.

En koncert er noget vi laver sammen

En koncert findes ikke uden et publikum, et rum og et band. Alt er lige vigtigt og vi skaber koncerten sammen. Bandet kommunikerer direkte og hjælper børnene med at få en god oplevelse: med at synge, danse eller ligge helt stille, så de mærker sig selv og musikken.

 

Bandet kort

Palle Klok, Christian Glass og Nikolaj Wolf har spillet sammen i en masse andre sammehænge og har været med til alt fra teater på Mungo Park og Hr. Skægs orkester til sambooptog, svedig nattefunk og kæmpe folkefestivaler i USA. Musikaliteten er bred, nysgerrigheden er stor og glæden og lysten driver værket.

ÆllebælleMAJfortælle

Projekt ”VestLÆSland” stiller skarpt på læsning hos de allermindste i perioden 2021-2024. Hvert år i maj kulminerer indsatsen ved læsefestivalen ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af de involverede kommuner Lejre, Sorø, Slagelse, 
Ringsted, Kalundborg og Odsherred.