Når hjemmet bliver et fængsel
Hjemmet er det sted, hvor man burde føle sig sikker – de fire vægge, bag hvilke man kan slappe af og glemme verdens fortrædeligheder. Hvor man hænger hatten, hvor hjertet er, og hvor hyggen holder til.
Men hvad sker der, hvis hjemmet pludselig er et sted, hvor man er tvunget til at være – når angsten for det udenfor bliver så overvældende, at man er fanget i lejligheden eller huset, der ellers var et tilflugtssted? Når agorafobien sætter kløerne i én?
Svaret på det er overraskende bredt – i al fald, hvis man vender sig til bøgerne. Der går det fra dystre thrillere til romantiske komedier. Jeg har fundet et par eksempler her og flere i bunden af artiklen.
Domestic noir
I A. J. Finns Kvinden i vinduet er det Anna Fox, der er ramt af angsten og lever isoleret i et stort hus i New York. Dagene går med gamle film, internet, lidt for meget vin og naboernes liv betragtet gennem vinduet. Især er det genboerne, hun følger: en familie, hvis liv er i skarp kontrast til hendes eget. Far, mor og teenager lever et glansbilledeliv … lige indtil Anna overværer et mord gennem vinduet.
Kvinden i vinduet er tydeligt inspireret af bl.a. Hitchcock-filmen Skjulte øjne, men skruer op for intrigerne med en hovedperson, der måske ikke er helt til at stole på. Her er agorafobien et handicap, der sætter hovedpersonens liv i fare.
Forelskelse og humor
Sophie Kinsella er nok mest kendt for Shopaholic-bøgerne, så man ved, at man ikke skal forvente trusler på livet, når man åbner en af hendes bøger. Og det er da heller ikke, hvad man får i Audreys verden.
Titlens Audrey har haft et nervøst sammenbrud og gemmer sig nu i familiens hus – måske også lidt for familien, der er en kulørt, men underholdende flok. Hun holder verden på afstand med mørke solbriller og et videokamera, men kan ikke helt holde den ude af huset, og langsomt begynder der at ske ting. Broderens ven kommer tættere på, end Audrey havde forventet, og pludselig er der andre følelser end angsten, hun skal håndtere. Her er der dømt første forelskelse og en lun historie.
Hjemsøgt af fortiden
Shirley Jackson led selv at agorafobi og tilbragte et halvt år, hvor hun ikke kunne forlade huset. Det har uden tvivl haft indflydelse på hendes roman Vi har altid boet på slottet, hvor den samme skæbne rammer Constance.
Her er det dog ikke Constance, der er fortælleren – det er Merricat. De to bor sammen med onklen Julian i det gamle hus; Constance kæmper for at komme uden for en dør, men man kan spørge sig selv hvorfor. For beboerne i byen nærer en tydelig modvilje mod familien. Hele deres tilværelse synes at balancere på en knivsæg, og det bliver snart tydeligt, at noget grumt er sket i fortiden. Vi har altid boet på slottet er en bog, der er gennemsyret af en foruroligende tone og skrevet af en forfatter, der forstod, hvor meget stemning et hus rummer.
Agorafobi og digtning
Vil man gerne prøve noget helt andet, så er Harald Voetmanns Sotades' kiste eksperimenterende litteratur, der også inkorporerer agorafobien. Voetmanns bog er syv selvportrætter – hver skrevet med strikse rammer: 35 tegn i hver linje. Det er selvbiografisk digtning, der også angriber sin egen eksistens – for er det angsten, der skaber det digt, der beskriver angsten?
Dette var blot fire eksempler på litteratur, der sætter hjemmets tilstand i et nyt lys – herunder finder du flere titler.
Oprindeligt skrevet af Janus Andersen, eReolen.