Læs magasiner digitalt

Din digitale bladkiosk

Af Rdkp
09.02.21
eReolen Global tilbyder et yderst velassorteret udvalg af magasiner.

Hovedsageligt engelske magasiner som ex. Vogue, Rolling Stone og National Geographic.

Du kan sortere efter emne og efter sprog. Her er pt. otte danske magasiner, bl.a. Isabella, Spis Bedre og Vi unge.

Hvis du vil læse via din pc skal du bruge hjemmesiden www.ereolenglobal.dk Foretrækker du at læse på din tablet eller telefon kan du med fordel bruge app’en Libby

I appen Libby trykker du på Explore og vælge Guide: Magazines. Det leder dig ind til magasinsamlingen.

Sådan logger du på

Du vælger dit bibliotek i din bopælskommuneog taster dit cpr.nr/lånernummer plus din pinkode (den som du bruger, når du låner på biblioteket).

Har du i forvejen brugt eReolen Global eller RB Digital?

For dig, der i forvejen bruger eReolen Global / Libby til at låne engelske ebøger og lydbøger, betyder tilføjelsen af magasinerne ingen ændringer. Magasinerne tæller ikke med i lånekvoten, og ligegyldigt hvor mange magasiner du låner, er det stadig muligt at låne to bøger ad gangen ud over magasinerne. 

Har du brugt den tidligere platform RB Digital, så skal du så vænne dig til, at du ikke længere opbygger en historik på samme måde som tidligere. De lånte magasiner på eReolen Global / Libby bliver nemlig automatisk afleveret igen efter 21 dage, hvorefter de forsvinder fra din oversigt.
Har du brug for at vende tilbage til et magasin, er det derfor nødvendigt at sætte det på huskelisten og genlåne det.
Ved overgangen til eReolen Global / Libby mister du desuden din lånehistorik fra RB Digital. 

Platformen RB Digital vil stadig være tilgængelig for dig indtil udgangen af februar. Herefter vil det ikke længere være muligt at benytte den, men udelukkende eReolen Global / Libby.