For alle
Decembers udstillere: Cecilia og Soli Madsen
01.12.17 - 31.12.17
December måneds udstillere på Sorø Bibliotek & Bykontor er mor og datter, Cecilia og Soli Madsen.
Billedkunstner Soli Madsen der er fra Paris, er nu bosat i Sorø, hvor hun startede sit Galleri Soli nummer 2, i 2016.
På udstillingen på Biblioteket viser hun omkring 18 værker i form af malerier, akvareller, gouacher og pastelbilleder. Soli Madsen er international kendt kunstner, og har udstillet mange steder i udlandet.
Samtidig bliver der vist glaskunst af datteren Cecilia Madsen, som også er en flittig udstiller. Cecilias glasdyr, fade, lysestager og glasbilleder er meget efterspurgte.
Og som kunstnerne udtrykker det ” vores værker klæ’r hinanden rigtig godt”.
Udstillingen kan ses i december måned i Kunstgangen, 1. sal i Bibliotekets åbningstid.
Tags