Hvordan passer du på din bækkenbund
Hvordan passer du på din bækkenbund

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Hvordan passer du på din bækkenbund?

20.03.24
Tre gynækologiske fysioterapeuter holder foredrag om inkontinens og bækkenbundstræning.

Vidste du at mellem 25-45 % af kvinder oplever urininkontinens? Og det tal stiger med alderen!

Hos mænd over 75år er tallet 16%.

En af de hyppigste årsager til inkontinens hos kvinder er graviditet og fødsel.

Så ja du kan også være inkontinens under graviditeten! Det sker meget ofte.

Kom til foredrag og lær mere om din bækkenbund samt hvordan du passer på den. Derudover kan du få en uforpligtende snak med gynækologiske fysioterapeuter Heidi, Nanna eller Mie.

Til foredraget kan du høre mere om:

  • Inkontinens – hvorfor er jeg utæt?
  • Hvad laver en gynækologisk fysioterapeut og hvordan kan vi hjælpe og forebygge inkontinens, smerter, nedsynkning mm.
  • Lær hvad et knib er – og hvordan du kniber korrekt
  • Træningsøvelser til at gå hjem på.

Der skal quizzes og lave lidt øvelser undervejs.

Så mænd og kvinder, ung som gammel - kom og brug 1½ time og hør hvad du kan gøre for at få ejerskab over din bækkenbund.

De gynækologiske fysioterapeuter Heidi, Nanna og Mie arbejder i Slagelse, Ringsted og Sorø. De har alle en stor passion og ønske om at hjælpe kvinder, der har problemer med eller i relation til bækkenbunden. I deres praksis ser de unge som ældre - det vigtigste budskab er, at der kan gøres rigtig meget med den rigtige træning og vejledning.

Foredraget er gratis at deltage i, men kræver billet af pladshensyn. 

Praktisk info:

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Der er flere steder med handicapparkering i Storgade. Blandt andet to pladser ved Biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.

Elevator
Arrangementet foregår på 1. sal, hvor der er adgang via trappe og elevator.

Venteliste
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet. 

Afbestilling:
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.