Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:15
Pris
50 Kr
Lokalitet
Danmark
Tickets
Udsolgt
For voksne

Dokumentarfilm: Fædre og Sønner

22.10.18
Dokumentarfilm og foredrag på Sorø Bibliotek om familien Haslund-Christensen.

Hvorfor ikke gøre livet til et eventyr?

Michael og hans far, den gamle hofmarskal Søren Haslund-Christensen, er på loftet for at finde skjulte skatte fra fortiden. Bedstefar Henning var berømt opdagelsesrejsende og kulturarvsindsamler blandt mongolske stammer og Michael har hørt rygter om, at Henning levede et hemmeligt dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler. Nu vil han finde ud af, om det er sandt. Han vil også gerne have tid sammen med sin far, for Sørens helbred skranter og tiden er knap.

Han får lokket sin far med på eventyr – som de har været så mange gange tidligere i deres liv – på en rejse i farfarens fodspor tilbage i tiden til en historie om kærlighed og afsavn og et storslået spionkomplot, der involverer både farfar Henning og mægtige imperiers kamp om verdensherredømmet.

Efter filmen vil Michael Haslund-Christensen fortælle om faderen, filmen og turen til Mongoliet. 

Billetter kan købes her på hjemmesiden eller på bibliotekerne i Sorø og Dianalund fra d. 22. september.