Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
For alle

Marts måneds udstilling: Jan Granquist

01.03.18 - 31.03.18
Marts måneds udstiller på Sorø Bibliotek er billedkunstner og grafisk designer, Jan Granquist, der udstiller en række af sine værker under titlen ”Eskapismens virkelighed”

Maleri af Jan Granquist

 

Om sin kunst skriver Jan Granquist:  

”Eskapismens virkelighed 

Grafisk design, som har fyldt mit professionelle liv siden 1966, er en kreativ proces, som skal løse en given og ofte ”bunden” opgave baseret på research, analyse, økonomi, planlægning, æstetik og funktion og tit i samarbejde med andre. 

At male derimod er for mig en anderledes ensom proces, personligt betinget og fyldt med søgen og eksperimenter, f.eks. med at mikse forskellige virkemidler for at virkeliggøre en idé.  

Al kunst rører ved følelserne. Det gælder for mig som udøvende kunstner, men også for betragteren af det færdige værk. Ekspressionisme er jo bl.a. karakteriseret ved, at de konventionelle ideer om realisme og proportioner bliver kastet op i luften, endevendt og følelsesmæssigt ”maltrakteret” for slutteligt, som det er tilfældet i mine arbejder, at ende som malerier. Arbejdet og processen virker næsten som en ”sindets forløsning”.  

For mig skal kunst være mere end dekoration på en væg. Derfor har jeg kaldt udstillingen ”Eskapismens virkelighed”.  

Men de udstillede værker er mine personlige ”udsagn”. De er ude af mine hænder og overladt til betragterens suveræne fortolkning. Det skal ikke forstås sådan, at et maleri ikke må være dekorativt, tværtimod, men det er tillige kunstens opgave at stille spørgsmål. At pirre nysgerrigheden og provokere intellektet. At vende problemstillinger. At vække til eftertanke og skabe dialog”