Værk af Louise Koch Miranti

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Gallerigangen
Målgruppe
For alle
For alle

Månedens udstiller: Louise Koch Miranti

03.04.24 - 30.04.24
Sorg bør ikke være et tabu.

I en tid, hvor sorg ofte er omgærdet af tabuer, søger Louise Koch Miranti at udfordre denne tendens ved at bringe sorgen frem i sin kunst og anerkende den som en almen følelse, som alle mennesker på et tidspunkt i deres liv vil opleve.

Gennem tre år har Miranti malet sorgens portræt. Hun har taget udgangspunkt i sin egen sorg efter tabet af sin mand og far til sine børn, hvor hun har brugt kunsten til at kanalisere de svære følelser ud.

Både kroppen og omgivelserne og samspillet herimellem har været fokus for Louises undersøgelse af sorgen. Som hun selv siger det “oplever hun verden gennem det at male, tegne og skrive og kan ikke lade være med at arbejde billedligt ”.

Det betyder meget for hende, at hendes malerier bliver formidlet til beskueren og kan få betydning i andres liv. 

Om månedens udstiller

Louise har boet i Sorø siden 2017 og har eget atelier i Lynge. Hun bruger både olie, akryl, akvarel og kul i sit arbejde. Hendes arbejde rummer en dualisme mellem mørke og lys, tristhed og glæde. Hun arbejder ofte med stærke farver.

Se mere fra Louise her: www.artfrommyheart.info

Udstillingen kan ses på gallerigangen på 1. sal i april måned.

OBS Bibliotekets elevator er ude af drift grundet reparation i april måned.