Anette Prehn og Kristian Bisgaard
Anette Prehn og Kristian Bisgaard

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 22:00
Pris
Turpas: 100 kr. Forsalg: 75 kr. Under 14 år: 0 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For alle
For alle

Kyndelmisse 2023

28.01.23
Musik, sang, lyd og lysende lygter! Bibliotekets lysfest bliver fuld af liv.

 

PROGRAM

Aktiviteter - foyeren og 1. sal

  • Lav din egen lygte
    Kl. 17.00 – 20.00. 1. sal
    Kom og lav din egen kyndelmisse-lygte ud af gamle bøger. Værkstedet er for kreative sjæle i alle aldre.
  • Find fem fængslende fortællinger i mørket
    Kl. 17.00 – 21.00. Cellerne i stueetagen
    Vi har slukket lyset i den gamle cellegang og har gemt ledetråde til fem fortællinger i cellerne og på gangen.
    Gætter du rigtigt, så deltager du i lodtrækningen om en gavekurv. 
  • Fotografiet lysende verden
    Kl. 17.00-21.00 – 1.sal
    Uden lys, intet fotografi. Se portrætfotos fra det gamle Sorø og fang et fotografi i guldramme af dig, din familie og venner, med eller uden udklædning, i et særligt indrettet fotohjørne, som blander fakta og fikti-on.
  • Digte delt i mørket 
    17.00-21.00. 1. sal
    Lyt til fortidens og nutidens digte sammen med andre i mørket. Mærk, hvad det gør – ved poesien og dig.
  • Kaffelounge 
    17.00 – 22.00. Foyer i stueetagen
    Træk for en stund ind i varmen. I bibliotekets lounge sælges kaffe, te, juice og kage

Optræden - på scenen i stuen

  • Forfatterskolen: Ord og lyd
    Kl. 18.00
    Oplæsning af seneste værker fra Forfatterskolen for Unge i Sorø. Musiker Sara Mouritzen har komponeret lyd og musik til. Flere af forfatterskolens tekster kan desuden opleves projekteret mellem optrædener i stueetagen.
  • Anette Prehn og Kristian Bisgaard: Jeppe Aakjærs usungne sange 
    Kl. 19.00 – 20.30
    Oplev de smukke sange der lå skjult i Jeppe Aakjærs prosa: Anette Prehn har nænsomt sat dem sammen ud fra lyriske passager i hans breve, foredrag og erindringer. Hun vil denne aften fortælle om tilblivelsen og om teksterne, der er sprængfulde af billedrigt sprog og højst relevante for vores nutid og med den velkendte Aakjærske brod. Kristian Bisgaard, der har komponeret musikken til sangene, sidder ved klaveret, hvorfra han vil synge dem for os – og ind imellem guide til at synge med. Læs mere om sangene her: www.usungne-sange.dk
  • Godnatsange for voksne 
    Kl. 21.00 – 22.00
    Nu når timerne bli’r små og inden vi skal gå, byder Jørgen Kristoffersen og Merethe Lammert Køhl Hansen fra Sorø Maratonsang op til fællessang. Sammen synger vi aftensange og små, vemodige ballader fra Højskolesangbogen, der vugger os til ro.