Klosterporten og Storgade 1

Fotografi af Klosterporten, 1901. De tre børn står ved Sorøs gamle vandpost på Torvet.  Det lave hus bag vandposten blev kaldt Renaurds Hus. Det blev revet ned i 1912, og materialerne blev brugt til at fylde den gamle brønd op.
Fotografi af Klosterporten, 1901. De tre børn står ved Sorøs gamle vandpost på Torvet. Det lave hus bag vandposten blev kaldt Renaurds Hus. Det blev revet ned i 1912, og materialerne blev brugt til at fylde den gamle brønd op.
Storgade 1
Storgade 1 - Den nuværende bygning blev bygget i 1880'erne som vaskeri til Akademiet.

Bygningerne til venstre for det, der i dag er Nordea

I den sydlige ende af Storgade ligger klosterporten. Den var oprindeligt indgang til cistercienserklostret, som blev grundlagt i år 1142. Efter reformationen blev klosteret omdannet til skole af Frederik d. II. I 1623 oprettede Christian d. IV det Riderlige Akademi for unge adelsmænd, hvor hans sønner gik. I dag fungerer Sorø Akademi som alment gymnasium.

Klostret dannede grundlag for Sorøs opståen. Det var her, byens historie startede.

Klosterporten var oprindeligt hovedindgangen til klostret og kun få fremmede fik adgang til klostret – kvinder dog aldrig. Porten havde derfor en vigtig funktion som kontrolpunkt til det klosterområde, der hele vejen rundt var omgivet af mur.

I 1600-tallet kunne Klosterporten lukkes med to svære egetræsporte, der ikke blot var dekorative, men tjente som værn. Øverst på porten sad en række jernspir. 

I dag regnes Klosterporten for Danmarks ældste beboede bygning. De ældste dele stammer fra omkring år 1200, og der bor fortsat en kostinspektor ansat på Sorø Akademi på første sal.

På adressen Storgade 1 (mellem Klosterporten og det nuværende Nordea) lå tidligere den såkaldte Trykkergård, hvor Akademiets bogtrykkeri og bogbinderi havde til huse. Senere blev bygningen anvendt af Sorø Spare- og Laanekasse. I 1887 blev trykkeribygningen revet ned og erstattet af et hus mod Storgade samt en sidebygning, indrettet til Akademiets vaskeri og bolig for oldfruen. I dag er bygningen anvendt til beboelse. 

 

Udsigten fra Klosterporten 1954
Udsigten fra Klosterporten 1954