Lokalhistorisk Arkiv Sorø

Arkivet bevarer en del af den lokale kulturarv sammen med andre kulturinstitutioner i den gamle Sorø Kommune, der udgøres af sognene Alsted, Bjernede, Vester Broby, Bromme, Fjenneslev, Lynge, Pedersborg, Slaglille og Sorø.

Arkivet er åbent hver onsdag kl. 13-16 og torsdag kl. 10-14.

På Storgade i Sorø ligger Sorø Lokalhistoriske Arkiv. Her kan du lære din egns historie at kende. Du kan finde oplysninger i kirkebøger og gamle protokoller gemt på mikrofilm. Derudover kan du gå på opdagelse i de topografiske samlinger, i personalehistoriske samlinger samt dykke ned i arkiver af gamle avisudklip, arkivalier og folkefortællinger.

Måske er du født på egnen og har fulgt med i udviklingen i egnens virksomheder, butikker og livet på gårdene. Er du tilflytter, kan du på lokalarkivet finde ud af mere om det sted du bor, og hvorfra din verden nu går. At kende sin hjemstavn er en spændende affære, som giver én et helt særligt tilhørsforhold.

Du kan søge i arkivets mange tusinde registrerede materialer på arkiv.dk, hvor du også kan søge i landets øvrige arkivers materialer.

Åbningstider

Onsdag kl. 13-16 og torsdag kl. 10-14.

Adresse

Storgade 7B, 4180 Sorø

Telefon

57 87 70 19

E-mail

soroe-arkiv@soroe.dk

Vil du aflevere materiale til arkivet?

Icon Description

Vil du forære noget til arkivets samling, kan du aflevere det i arkivets åbningstid. Du kan også sende materialet med posten eller aflevere det til en bibliotekar på Sorø Bibliotek.

Når du indleverer materiale til arkivet, skal du udfylde en modtagelseserklæring, hvor du fortæller: 

  • Hvad du indleverer
  • Dit navn
  • Din adresse
  • Din relation til det indleverede materiale
  • Du skal også tage stilling til, om du ønsker evt. kasseret materiale retur. 

Forbered dit besøg

Icon Description

Har du et særligt emne, som du gerne vil vide mere om? Skriv en mail eller ring inden dit besøg, så kan vi finde materialet frem og have det klar når du kommer til arkivet.

Vil du være frivillig?

Icon Description

Lokalhistorisk Arkiv har en del frivillige tilknyttet.

I øjeblikket har vi et passende antal, men hvis du er interesseret, er du meget velkommen til at kontakte Arkivet.

Så skriver vi dig op, og kontakter når vi har behov for flere medhjælpere.