Audience
VoksneBibliotek
Sorø BibliotekOm temalæsekredsen
At bøger censureres eller forbydes er blevet et højaktuelt tema i vores samtid. Begrundelserne bag og omfanget af censuren, som bøger pålægges rundt om i verdenen, varierer fra fx seksuelt eller voldeligt til magtkritisk indhold.
Igen i år står Dansk PEN bag kampagnen #ForbudteBøger med start den 5. oktober.
Sorø Bibliotek deltager i kampagnen og inviterer med denne tema-læsekreds til at læse en række af de bøger som har været underlagt censur. De udvalgte bøger er fra forskellige lande, herunder USA og Rusland.
Læsekredsen mødes 6 torsdage kl. 16-17.30 i læsesalen på Sorø Bibliotek. Program findes nederst på denne side.
TILMELDING: Ønsker du at deltage i læsekredsen, skal du tilmelde dig ved at skrive en mail til: roseg@soroe.dk
I relation til første læsekredsmøde kan man vælge også at deltage i et foredrag ved Charlotte Engberg om 'Farlige bøger' (NB kræver billet).
I det nye år følger endnu et foredrag ved Dennis Meyhoff om 'Bogforbud i dag – Rusland og USA' (NB kræver billet).
Mere info om nævnte foredrag følger snarest.
Program
Alle møder i læsekredsen foregår på Sorø Bibliotek kl. 16-17.30.
Fra 5. oktober: Udlevering af 1. bog: George Orwell - 1984 (henvend dig i skranken på Sorø Bibliotek i den betjente tid).
12. november: George Orwell - 1984
+ Foredrag med Charlotte Engberg (mere info om dato/tid og billetter følger)
10. december: Narges Mohammadi - Hvid Tortur
14. januar: Jelena Kostjutjenko - Mit elskede land
11. februar: Celeste Ng - De savnede hjerte
+ Foredrag v. Dennis Meyhoff (mere info om dato/tid og billetter følger)
11. marts: Ahmet Altan - Jeg kommer aldrig til at se verden igen
15. april: Han Kang - Vegetaren
NB: Der tages forbehold for ændringer i titlerne, hvis bøgerne ikke kan skaffes pga. den interesse kampagnen skaber.