Forbudte Bøger logo
Voksen

Temalæsekreds - FORBUDTE BØGER

Tid
16:00 - 17:30
Sted
Sorø Bibliotek
Storgade 7A,
4180 Sorø
Bøger forbydes - vi læser dem!

Om temalæsekredsen

At bøger censureres eller forbydes er blevet et højaktuelt tema i vores samtid. Begrundelserne bag og omfanget af censuren, som bøger pålægges rundt om i verdenen, varierer fra fx seksuelt eller voldeligt til magtkritisk indhold.  

Igen i år står Dansk PEN bag kampagnen #ForbudteBøger med start den 5. oktober. 

Sorø Bibliotek deltager i kampagnen og inviterer med denne tema-læsekreds til at læse en række af de bøger som har været underlagt censur. De udvalgte bøger er fra forskellige lande, herunder USA og Rusland. 

Læsekredsen mødes 6 torsdage kl. 16-17.30 i læsesalen på Sorø Bibliotek. Program findes nederst på denne side.

TILMELDING: Ønsker du at deltage i læsekredsen, skal du tilmelde dig ved at skrive en mail til: roseg@soroe.dk

I relation til første læsekredsmøde kan man vælge også at deltage i et foredrag ved Charlotte Engberg om 'Farlige bøger' (NB kræver billet). 

I det nye år følger endnu et foredrag ved Dennis Meyhoff om 'Bogforbud i dag – Rusland og USA' (NB kræver billet). 

Mere info om nævnte foredrag følger snarest. 

 

Program

Alle møder i læsekredsen foregår på Sorø Bibliotek kl. 16-17.30.

  • Fra 5. oktober: Udlevering af 1. bog: George Orwell - 1984 (henvend dig i skranken på Sorø Bibliotek i den betjente tid).

  • 12. november:  George Orwell - 1984  

    + Foredrag med Charlotte Engberg (mere info om dato/tid og billetter følger)

  • 10. december:  Narges Mohammadi - Hvid Tortur 

  • 14. januar:  Jelena Kostjutjenko - Mit elskede land

  • 11. februar: Celeste Ng - De savnede hjerte

    + Foredrag v. Dennis Meyhoff  (mere info om dato/tid og billetter følger)

  • 11. marts: Ahmet Altan - Jeg kommer aldrig til at se verden igen

  • 15. april: Han Kang - Vegetaren

NB: Der tages forbehold for ændringer i titlerne, hvis bøgerne ikke kan skaffes pga. den interesse kampagnen skaber.