Victor Boy Lindholm på Sorø Litteraturfestival 2026
Om ishavets blåhed og fiskenes forsvinden
Af Roseg
Klima poesi sorg håb
Victor Boy Lindholm bringer os med poesi, fortællekraft og historisk research tæt på sorgen ved de definitive tab, som klima- og naturkrisen indebærer, tæt på den personlige stillingtagen, men også håbet.
Hvordan lever vi med tabet af den isblå farve, der findes i gletsjeres is? Og vores egen vores rolle i det tab?, spørger indirekte hans digtsamling “Isblåt som det blå blå ishav”. Digtene bringer de store perspektiver helt tæt på vores daglige liv og forbrug, vores aftryk på udviklingen, og på de nære relationer, som vi deler både erindring og en forandret fremtid med.
Med sin seneste udgivelse “Hver dag er et nyt håb. Om at fiske i en forandret natur” bringer Lindholm biodiversitetskrisens betydning for livet frem i lyset gennem beretningen om fiskeres håb om fortsat at kunne finde fisk i ødelagte vandmiljøer. En Lindholmsk rejse ind i fiskeriet og vandenes historie.
Victor Boy Lindholm er forfatter, dramatiker og journalist med en dyb interesse for naturen og menneskets forhold til den. Blandt hans tidligere udgivelser er “Isbogen” (2023) med Sebastian Mernild og “Hyklertrilogien” (2020).
Sorø Litteraturfestival vil dagen igennem pirre deltagernes nysgerrighed på naturen og vores forhold til den. Den starter på Sorø Station og udfolder sig gennem skoven til hovedscenen i det regenerative jordbrug Feldskov Have.
Glæd dig også til aftenmåltidet fra Ærlig Mad; det er inkluderet i billetten.
Se det fulde program og book din billet her: Sorø Litteraturfestival 2026 | Sorø Bibliotek