Maleri af Blumensaadt
Blumensaadt, Aage Trolle
Parti fra Lynge - antagelig midt i 1920'erne
Er født i Odense i 1889. Ved forældrenes tidlige død kom han i Annette Kaysens skole i Sorø i 1898 som en forberedelse til at komme på Sorø Akademi. Mens han gik på Sorø Akademi, boede han hos lektor Matthiessen i Ingemanns hus – en familie med en varm menneskelig livsindstilling, der kom til at præge ham.
Han blev i nogle år skuespiller fra Dagmarteatret, studerede derefter maleri, bl.a. på rejser og kom derefter tilbage til Sorø. Han udstillede på Charlottenborg fra 1920 til sin død i 1939.
Han malede især landskaber fra Sorøegnen. Det er farven, der har hans interesse – snart klare, rene farver, snart en impressionistisk behandling af billederne. Sansen for formen, for tegningen og kompositionen er styrken i hans kunst.
Hans børneportrætter og grupper er skildret med følsom og nænsom indlevelsesevne. 3 malerier på Vestsjællands Kunstmuseum.
Lokalhistorisk Arkiv, 2020