Husmand og smed Niels Jørgen Nielsen i Vedde

 I årene 1878 til 1930 var der en landsbysmedje i Vedde i Munke Bjergby Sogn. Smedjen lå på nuværende adresse Vedde Byvej 18, 4295 Stenlille. I alle årene var ejeren smedemester Niels Jørgen Nielsen, som havde sin bolig på nuværende adresse Vedde Byvej 20, 4295 Stenlille.

Smeden er undertegnedes oldefar, og familien har bevaret en hel del skriftlige kilder. Jeg har derfor haft mulighed for at udbrede kendskabet til landsbysmeden til en større kreds og giver således et lille bidrag til lokalhistorien.

Bolig og slægt 

Niels Jørgen Nielsen var født den 8. august 1855 på stedet, som fra gammel tid kaldtes Damshuset. Damshuset var et lille husmandssted med omkring 3 tønder land, som ved udskiftningen af Vedde i 1792 var udstykket fra ”Damsgård” i Vedde (nuværende Gl. Vedde). Stedet fik betegnelsen matrikel nr. 9.

Smed Nielsens far husmand Niels Olsen (1812-1900) var også født på stedet. Han og hustruen Karen Marie Olsen boede her. Niels Olsen fik skøde på ejendommen den 20. april 1854 efter sin far Ole Rasmussen, smedens farfar, der var gift med Inger Jørgensdatter.

Niels Olsen og Karen Marie blev forældre til Karen, Rasmus, Maren og Niels Jørgen. Deres yngste barn, Niels Jørgen, overtog Damshuset. Han fik i 1878 som 23 - årig skøde på ejendommen matrikel  nr. 9. Forældrene blev boende som aftægtsfolk. Moderen Karen Marie døde i 1887, og faderen Niels døde i år 1900.

Smedelærling i Stenlille

Folketællingen for februar 1870 viser, at Niels Jørgen som 14-årig i 1870 var smedelærling i nabosognet Stenlille hos smedemester Christen Hansen og hans hustru Ane Pedersen.

To ægteskaber

Den 11. august 1877 blev Niels Jørgen gift første gang med Kirstine Pedersen fra Brandstrup. Vielsen fandt sted i Tersløse Kirke. De fik kun få år sammen, da Kirstine som kun 22-årig døde af tæring (tuberkulose) den 7. juni 1880. Den 29. oktober 1877 havde ægteparret fået en søn, der blev døbt Christian Nielsen. Christian blev skomagermester i Brandstrup. Han døde den 11. juli 1927 og blev begravet i Tersløse.

Niels Jørgen blev gift anden gang med Birthe Marie Nielsen, f. den 7. september 1855 i Heden i Svendborg Amt. Vielsen foregik den 5. november 1881 i Sankt Knuds Domsogn i Odense. De nygifte var da begge 26 år.

Den 17. november 1884 fik de deres eneste barn Marie Sofie Kristine Nielsen.

Den 29. januar 1910 blev Sofie gift i Munke Bjergby Kirke med Søren Mads Sørensen fra Munke Bjergby Østermark. De flyttede til Vesterbro i København, hvor Søren blev ansat i DSB.

Husmand og smed

I 1878 var Niels Jørgen klar til at begynde sin virksomhed som landsbysmed. Samtidig med smedevirksomheden drev Niels Jørgen som forældrene før ham det lille husmandssted med korn og græs m.v. Han havde lidt høns, en gris og en ko med kalv samt hund og katte. Datteren Sofie havde til opgave at malke koen.

Som smed fik Niels Jørgen af og til hjælp til markarbejdet af gode kunder, der som gårdejere i Vedde kunne udlåne hestekraft. Det var undertiden  en del af betalingen for noget smedearbejde. Smedearbejdet blev efterhånden det, der tog Niels Jørgens  tid, og der kom i perioder også en lærling i huset.

Niels Jørgen deltog også i fællesskabet i landsbyen. Han kom blandt andet i bestyrelserne for vandværk og brugsforening.

Smedjen

I stuehuset af bindingsværk mod landevejen var der køkken og stue og aftægtsværelse m.v. En lille stald lå vinkelret på stuehuset. Mod nord lå et mindre bindingsværkshus med plads til vaskerum, tørverum og høns. Der var også et das. Under stråtaget var der høloft.

Øst for disse bygninger blev der bygget en smedje med skorsten til røgen fra essen. Der kom blæsebælg, ambolt, slibesten og alt til smedefaget hørende værktøj. Jernmaterialet blev som oftest indkøbt i Holbæk og Slagelse.

Kundekredsen opbygges

Stille og roligt blev kredsen af kunder opbygget. Smeden førte lister over kunderne i store kolonnebøger, hvor hver kunde, typisk en gårdejer eller en husmand, havde ”sin egen side”.  Der kom også virksomheder i kundekredsen, fx mejeri, brugsforening, slagter, bager og vandværk og jernbanerne Høng-Tølløsebanen fra 1901 og Sorø -Veddebanen fra 1903. Det var især i forbindelse   med anlæg af banerne, at smeden  reparerede arbejdernes redskaber.

Som nabo lige nord for smedens mark , nu kaldet smedelodden, lå Høng -Tølløsebanen, og da Sorø – Veddebanen kom, blev der på et større areal anlagt køkkenhaver til banens ansatte. Vedde var endestation, og der blev bygget en stor station med bolig til stationsforstanderen og en remise med drejeskive foran. Mod vest fik smeden Vedde Bageri som nabo. Øst for smedjen lå en mindre gård.

Nyt stuehus i 1904

Da virksomheden gik godt med mange faste kunder, blev der i 1904 råd til at rive det gamle stuehus ned og bygge et større grundmuret hus til beboelse i forbindelse med den lille stald. I gavlen mod øst kom der en port til en lo. 

Det var smedens nevø Laurits Rasmussen, søn af broderen Rasmus, der som ny murermester i Vedde opførte den nye og større smedebolig.

Huset, der er gennemrenoveret flere gange, står stadig hvidkalket med vandrette bånd af røde mursten. Boligen med jordtilliggende ejes i dag af smedens tipoldebarn Søren G. Sørensen.

Kolonnebøgerne

Der er bevaret kolonnebøger fra årene 1899 til 1930. Disse bøger indeholder kundernes navne og bopæl samt datoer og pris for hvert enkelt udført smedearbejde.

Det ses også, hvornår der er betalt for arbejdet. Dengang betalte man ikke kontant, men med måneders mellemrum. Det var derfor vigtigt, at alt blev noteret med dato og pris. Når betaling var modtaget, skrev smeden Betalt i bogen.

Den ældst bevarede regnskabsbog er bogen for årene 1899-1902. Her ses der at være omkring 49 faste kunder. De kommer fra 6 forskellige landsbyer: Vedde, Brandstrup, Orebo, Atterup, Munke Bjergby og helt fra Undløse.

Kolonnebogen fra 1903-1912 viser, at der i disse år var fuld fart i smedjen. Der var nu 111 kunder fra 10 landsbyer: Vedde, Rude-Eskilstrup, Munke Bjergby fra Munke-Bjergby Sogn samt Skuerup, Sværdsholte, Tjørntved og Orebo fra Stenlille Sogn og  Atterup og Brandstrup fra Tersløse Sogn. Der var også kunder fra Niløse i Niløse Sogn.

I de følgende år er kundekredsen nogenlunde stabil med 52 kunder fra 9 landsbyer i årene 1915-18. I 1918-23 var der 50 kunder fra 8 landsbyer . I smedens sidste arbejdsår 1923-1930 var der 46 kunder fra 7 landsbyer.

Hvad arbejdede smeden med?

Landsbysmeden havde mange forskellige opgaver. Skoning af heste var altid et af de mange gøremål. Smeden smedede selv hesteskoene. Udenfor smedjen mod landevejen blev der opført et solidt halvtag med røde tagsten, hvor smeden skoede hestene. Om vinteren brådede han hestesko. Det vil sige, at han satte pigge på hesteskoene, således at hestene ikke gled, når vinterens frost satte ind, og vejene dækkedes af sne og is. 

Foruden markarbejdet måtte hestene være parate til at trække både vogne og kaner. Året rundt skulle der køres mælk til andelsmejeriet i Vedde. Og bønderne skulle køre til Vedde mølle og Vedde Brugsforening. Om søndagen kørtes til kirke i Munke Bjergby. Større indkøb skulle gøres i købstaden Sorø.

Smeden arbejdede også med reparation af landbrugsredskaber og håndværktøj og  producerede nye redskaber til gårdene og til lokale virksomheder. Vognhjul skulle altid have en jernring omkring træhjulet, og smeden havde i denne forbindelse samarbejde med hjul- og karetmageren i Rude-Eskilstrup.

Priser på arbejder

I smedens regnskabsbøger kan man læse, hvad de forskellige arbejdsopgaver og varer kostede.

I 1923 har gårdejer Alfred Jensen i Vedde betalt 2 kr. for 4 nye knivsblade,1 kr. for en dørnøgle, 3 kr. for 2 nye hestesko, 6 kr. for reparation af en vognaksel, 7 kr. for 4 nye hestesko og for at få brådet to heste.

Gårdejer Bech betalte 5 kr. for en ny forplov, 10 kr. for omlægning af 2 gl. hjulringe og 25 kr. for 2 nye hjulringe.

Slagteren betalte 50 øre for at få en hest brådet. Mølleren måtte betale 4 kr. for at få en hjulring lagt om, og for at få skærpet 3 billejern måtte ydes 1,80 kr. Billejern brugte mølleren til at hugge rillerne i kværnstenene. En ny stålspids kostede mølleren 6,50 kr.

Uddeler Bugge i brugsforeningen købte en jernkrog til komfuret for 75 øre, em komfurplade til 1,50 kr. og fik for 6,50 kr. lagt 4 nye sko på og brådet hesten. En vægt blev repareret for 2,50 kr. og en kæde blev samlet for 50 øre.

Forskellige smedeopgaver

I bogen fra årene 1899 – 1902 får man oplysninger om de mange opgaver, som smeden fik i forbindelse med anlæggelsen af Sorø-Vedde banen. Opgaver i 1901 var blandt andet at skærpe bor og hakker og grebe og at reparere kæder og vognstænger. Smeden solgte også bor og bolte m.v.

Uddrag fra bogen fra årene 1915-18 fortæller om opgaver hos Jens Larsens enke på gården ”Marienlund” i Vedde i 1915.

Der blev skoet mange heste, skærpet skær, jern og spids og lavet arbejde ved tærskemaskinen.

I vinteren 1916-17 samlede smeden 1 hammel, skoede heste, beslog et børhjul, solgte rive og spade og ordnede nogle plader ved hakkelsestøjet samt leverede en ny forplovsspole.

I 1918-19 var der mange opgaver hos proprietær Mousten på Tangegård:

1 skær blev tilpasset, heste blev skoet, 2 plove skruet sammen, 2 grebe blev samlet, og der blev leveret et nyt grebskaft og en spandebørste. 2 skovle blev ordnet og 1 hest brådet.

Der skulle lægges 1 ny ring på hjulbøren og hamler repareres. 1 harve skulle skærpes og have 2 nye tænder.

På aftægt i København

Smeden lukkede sin virksomhed i 1930. Smedebolig og stald samt markarealet blev lejet ud og drevet som et lille familiebrug af familien Peter Christensen indtil 1949. Herefter overtog smedens efterkommere ejendommen.

Den gamle Smedje lå ubenyttet hen indtil 1942, hvor den sattes i stand som et sommerhus for smedens datter Sofie og hendes familie i København. Og det blev flittigt brugt i de barske krigsår og i tiden derefter. En del af jorden omkring sommerhuset fungerede som køkkenhave. 

Da smedens datter Sofie med sin mand Søren og deres børn Gudrun og Haakon boede på Vesterbro i København, flyttede smeden  og hans hustru ind til dem, idet han sagde, at de skulle  bo på aftægt, som man havde gjort i slægten tidligere. 

Der blev indrettet et værelse til dem i stuelejligheden Skjalm Hvidesgade 12, tv. Smedeparret flyttede fra Vedde i oktober 1930, og allerede den 7. november døde Birthe Marie.

Begravet på Munke Bjergby Kirkegård

Niels Jørgen boede så som enkemand i lejligheden i Skjalm Hvidesgade i Absalons Sogn hos datteren og svigersønnen. Han nød at gå rundt i kvarteret og besøge de mange små virksomheder, der dengang lå i baggårdene.

Smeden døde den 3. april 1941. Han sad og røg pibe i lejligheden, og pludselig var det efter 87 år slut.

Han blev som hustruen begravet på Munke Bjergby Kirkegård i familiegravstedet lige uden for kirkens nordre kapel. Sognepræst Jørgen Harboe forrettede begravelsen den 10. april 1941. 

På graven blev der sat en smuk hvid gravsten af marmor med smedeparrets navne. 

På gravstedet begravedes svigersønnen Søren i 1956 og datteren Sofie i 1970. Deres navne er også indhugget i den hvide sten.

Den 6. november 1931 skrev H. (pastor Harboe) I den lokale avis i anledning af 50 års dagen for smedeparrets vielse den 5.november 1881 en notits ”En mindedag”. 

Et uddrag herfra beskriver Niels og Marie, som de kaldtes:

Niels Nielsen er en særpræget mand, en karakteristisk og typisk figur i landsognet, dygtig, energisk, meget selvstændig, en rigtig smedetype af den gode slags.

Hans gode menneskelige egenskaber fulgte ham også i hans egenskab som håndværker. Han var en dygtig og intelligent smed, reel, djærv og ligetil.

Hans hustru var fra Fyn og var en udpræget fynsk type, lys, mild og venlig, og skabte dem et smukt og godt hjem.