Når tanker fylder FOR meget
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
-
Billet: 100 DKK
- Sted
-
Sorø Bibliotek
Storgade 7A,
4180 Sorø - Læsesalen
Tags
ForedragBibliotek
Sorø BibliotekHvad sker der, når vi opdager, at tanker ikke nødvendigvis er fakta? Kan vi lære at tage dem mindre højtideligt? Og hvorfor oplever vi ofte, at klarhed og gode løsninger dukker op, når vi holder op med at lede efter dem?
Med afsæt i De 3 principper inviterer Natasha Swerdloff publikum til at undersøge forholdet mellem tanker, bevidsthed og trivsel. Foredraget giver et nyt blik på, hvordan vi mennesker skaber mening i verden, og hvordan større ro, nærvær og livsglæde måske allerede findes lige under tankernes konstante summen.
En eftermiddag for alle, der er nysgerrige på sindets mekanismer og på, om vejen til et lettere liv måske handler mindre om at ændre sine tanker end om at forstå dem.
Om foredragsholderen
Natasha Swerdloff er en af Danmarks mest markante formidlere af De Tre Principper. Med baggrund som psykoterapeut, coach og international konsulent har hun i årtier arbejdet med spørgsmålet om, hvad der egentlig skaber menneskelig trivsel. I dag uddanner hun coaches og holder foredrag i ind- og udland om den menneskelige oplevelse, mental ro og vejen ud af overtænkning. Bogen De 3 principper har hun skrevet sammen med Mette Bender.
Praktiske oplysninger
Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Der er flere steder med handicapparkering i Storgade. Blandt andet to pladser ved Biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.
Elevator
Arrangementet foregår i børnebiblioteket eller i læsesalen på 1. sal, hvor der er adgang via trappe og elevator.
Venteliste
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet.
Afbestilling:
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.