Bibliotek
Sorø BibliotekRonni Hansen fortæller om udstillingen:
"Efter en længere årrække i livet som en hjemløs vagabond besluttede jeg at gøre noget positivt ud af en ellers ubelejlig situation. Gøre brug af mine kreative evner og skabe en række billeder baseret på forskellige minder, følelser og erfaringer jeg endte med at gøre mig undervejs i de år. Til trods for erfaring inde for forskellige medier, var kunstmalingen ikke en af dem, hvilket jeg har lært mig selv henad vejen. Dette betyder at hvert maleri, fra små fugle der holdte mig med selskab i skoven, når jeg sad ved mit bål og legede nedslidt Disney prinsesse, til eventyrlige symbolske malerier og melankolske selvportrætter, er tilgået på forskellig vis, alt efter hvad jeg fandt passende til at fortælle den enkelte historie i det enkelte motiv. Dog selvom jeg har mine egner historier at fortælle gennem mine billeder, er noget af det der fascinerer mig allermest ved illustrationer, malerier og lignende udtryksformer, hvor lidt det mine egne fortællinger betyder i forhold til de historier andre mennesker oplever, når de kigger på de selv samme billeder og hvordan et maleri på den måde ikke kun er én historie fra den der malede det, men lige så mange historier som folk der ser det.
Selvom en del af billederne kan virke dystre ved første øjekast er hensigten at forsøge at vise den ro og skønhed der var at finde på bunden af verden, hvor følelsen var, at der ikke var meget mere at tabe. Selv når tingene virker på sit allermørkeste, var der altid et lys at finde, hvis blot man åbnede øjnene."