For alle

TV Glad har interviewet Sanne

Hør udsendelsen om brætspil her.

Af Elte

Tags

Brætspil
Fotografi af Sanne i studiet med TV Glad

Kan et brætspil slå en god bog? Med afsæt i det spørgsmål folder TV Glads to værter Larna O’Reilly og Tobias Qwist en fin samtale ud med vores børnebibliotekar Sanne Ginger Noer. 

Når du lytter til udsendelsen, hører du tre brætspilsentusiaster dykke ned i hvad brætspil kan, i forhold til fællesskab, fordybelse og fornøjelse. Du hører børnebibliotekar Sannes betragtninger om brætspils relevans på bibliotekerne, du hører et interview med en ung der kommer til brætspilsaftener på Sorø Bibliotek og endelig har Sanne et godt råd til dig der savner nogle af spille med.

TAK til TV Glad for at invitere Sanne i studiet til en nærværende samtale med god tid til at folde emnet ud. 

Bliver du selv inspireret til at spille, kan du gratis deltage i brætspilsaften i morgen d. 26. juni på Sorø Bibliotek kl. 18:30 - 21:30.  

Mere om TV Glad 

TV Glad er et moderne mediehus der producerer indhold til podcast, sociale medier, video, animation, fotos, kollager og på skrift.

I 1999 startede TV Glad som verdens første lokal tv-station, drevet af mennesker med funktionsnedsættelse. Nu er TV Glad en del af den registrerede socialøkonomiske virksomhed Glad Fonden, der består af afdelingerne Design, Glad Mad & Service, Glad Erhverv, Glad Fagskole, Glad Zoo, Glad Teater og som har 334 ansatte.