Tags
KyndelmisseKyndelmisse Lysfest er Sorøs fælles fejring af lys, kultur og sammenhold. En lokal stolthed, der tiltrækker folk fra hele landet, som vil opleve Sorøs traditionsrige lysfest i smukke rammer af historisk arkitektur og romantisk natur.
Børnene møder en magisk version af den by de kender, de unge sætter deres eget præg på byen med kulturelle indslag og alle aldre kan få vækket legebarnet og nysgerrigt gå ombord i smukke lysinstallationer og madboder – og nyde nærværet og fællesskabet.
Sorø lyser op, vi varmer os ved hinandens selskab og magien slippes løs i et flot program med over 70 programpunkter der overrasker og åbner op for steder der ellers ikke kan besøges til hverdag.
KØB ARMBÅND/BILLET OG SPAR TID OG PENGE
Armbåndet er i forsalg til en reduceret pris på 75 kr. Det kan købes på Sorø Bibliotek, storgade 7 og Dianalund Bibliotek, Sømosevej 44 eller online på Kyndelmisses hjemmeside.
Med et Kyndelmissearmbånd er man sikret fri adgang til alle indendørs aktiviteter i et flot program der strækker sig over et stort område fra Akademihaven i syd til Per Arnoldis smukke vandtårn ved Pedersborg i nord.
Køber du billetten/armbåndet på dagen koster den 100 kr. i vores billetsalgsboder.
LÆS HELE PROGRAMMET PÅ KYNDELMISSES HJEMMESIDE
På Kyndelmisses hjemmeside kan du i ro og mag læse om alle programpunkterne - og dermed forberede en god oplevelse hjemmefra.
Kom videre til Kyndelmisses hjemmeside via dette link
Glæd dig til, at Kyndelmisse Lysfesten blænder op for flotte oplevelser, hygge og fællesskab den 31. januar 2026.