Det ældste kort over Sorø, som er fra 1655 og blev offentliggjort i 1677 i Resens ”Atlas Danicus”
For alle

På opdagelse i arkivets mange kort - for børn og voksne

Tid
10:00 - 13:00
Sted
Sorø Bibliotek
Storgade 7A,
4180 Sorø
Lokalhistorisk Arkiv Sorø
I anledning af Arkivernes Dag lægger vi vores landkort frem så I kan udforske Sorø gennem alle tider. Gå på skattejagt med dit barn på de mange kort; hvad lå der her i området for 100 år siden? Hvordan så byen ud, da den voksede frem i 1800tallet? Hvordan har naturen og landskabet forandret sig gennem tiden?

Hvad enten du er nysgerrig på hele Sorø, et lille område du kender særligt godt eller du vil give dine børn en anderledes oplevelse af Sorø, er du/I hjertens velkommen. 

Og hvis du selv har gamle kort liggende hjemme, vil vi meget gerne se dem og eventuelt affotografere til arkivet og eftertiden. Det kan være du ligger inde med kostbar information som vi ikke kender til, du måske har arbejdet som landmåler eller af andre grunde har gode lokalhistoriske fortællinger om kort. 

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. 

Foto til denne begivenhed er det ældste kort over Sorø vi har, som er fra 1655 og blev offentliggjort i 1677 i Resens ”Atlas Danicus”.