Religionsfilosof, dr.theol. Niels Grønkjær Foto: Heiner Ank
Religionsfilosof, dr.theol. Niels Grønkjær Foto: Heiner Ank
Folkeuniversitetet

Når den nye verden er blevet gammel

Tid
17:00 - 19:00
Sted
Astra Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter
Akademigrunden 18,
4180 Sorø
Auditoriet
Sorø Folkeuniversitet præsenterer et tankevækkende foredrag med religionsfilosof og dr.theol. Niels Grønkjær

Med afsæt i sin seneste bog Den nye verden. Efter revolution og konservatisme holder Niels Grønkjær foredrag om en tid, der måske bedst kan beskrives som en overgangstid. De fortællinger, der har præget den moderne verdens forståelse af fremskridt, frihed og udvikling, er ved at miste deres greb. Fortællinger, der udsprang af kristendommen og som er blevet brugt til at legitimere en verdenserobring og en politisk magtudøvelse har tabt terræn.

Med afsæt i filosofi, teologi og idéhistorie undersøger Niels Grønkjær, hvordan forestillingen om en ny verden har formet det moderne menneskes syn på sig selv og sine muligheder. Og han stiller et grundlæggende spørgsmål: Kan mennesket igen finde sig hjemme i verden?

Om Sorø Folkeuniversitet

Sorø Folkeuniversitet udbyder en bred vifte af forskningsbaserede forelæsninger, hvor du kan blive klogere på næsten alt – fra filosofi, kunst og politik til astronomi, biologi og historie. Alle er velkomne til at købe billet og deltage i vores arrangementer.

Har du spørgsmål til Sorø Folkeuniversitet, så skriv til: fusoroe@pm.me

Praktiske oplysninger

Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.

Venteliste
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet. 

Afbestilling:
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.