Månedens udstilling: Susan Harslett
- Tid
- Hele dagen
- Sted
-
Sorø Bibliotek
Storgade 7A,
4180 Sorø
Bibliotek
Sorø BibliotekSusan Harslett beretter:
"Kunstnernavnet er Susan Harslett og min baggrund er australsk – som fra langt ude i bushen. Det har præget mig dybt siden barnsben. Den barske natur og de skarpe rød- og brunlige farver løber stadig i min bevidsthed, men efter mange år nu draperet i mere skarpe grønne og blå farver fra Norden.
Mine mors side af familien var kendte malere ”Down under” og min mor en ivrig fotograf med stor interesse for botanik og entomologi. Hendes observerende og close-up fotokunst har haft stor indflydelse på min kompositoriske tilgang til kunst i dag.
Jeg tager normalt udgangspunkt i min egen virkelighed – det kan være naturen eller en hverdagssituation på min vej, som giver en twist af smil eller tankevækkende indtryk. I øjeblikket arbejder jeg desuden med at lægge en vis uforudsigelighed ind over uden at miste virkelighedsindtrykket. Det er en meget spændende proces, som jeg håber også kommer til udtryk for tilskueren.
Mit medium er akrylmaling på lærred eller på træ, hvor jeg en gang imellem tilføjer collage eller bruger andre remedier for at skabe et tekstilt indtryk."