Forfatterforedrag v. Rikke Viemose: "Nu taler jeg – en historie om hverdagssexisme"
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Voksenbillet, enkelt: 40 DKKUngebillet, enkelt (15-18 år): GratisSærbillet 1 forælder/voksen + 1 ung (15-18) foredrag+koncert: 200 DKK
- Sted
-
Værkerne i Sorø
Frederiksvej 27
4180 Sorø - Værkerne, Store Sal
Foredraget er del af lørdagens overdådige program på Værkerne midt i Sorøs tre dage lange fejring af Kvindernes Kampdag.
Om foredraget
Bogen ”Nu taler jeg” handler om at vokse op som pige og blive kvinde i Danmark. Et samfund, der officielt er ligestillet, og hvor man som kvinde får at vide, at man har de samme muligheder og vilkår som mænd. Men er det sandt, og hvordan ser den historie egentlig ud indefra?
Med udgangspunkt i sit eget liv og sin bog, ”Nu taler jeg”, fortæller Rikke Viemose hudløst ærligt om sit eget liv og om vores forskelsbehandling af kvinder og mænd. Foredraget bygger på forfatterens egne erfaringer gennem fem årtier og tager os med i alle de sammenhænge, hvor den subtile sexisme – hverdagssexismen – trives: I skolen, på arbejdspladsen, i de offentlige rum, men også i familien, i ægteskabet og blandt venner.
Om foredragsholderen
Rikke Viemose er forfatter, journalist, foredragsholder, debattør - og tidligere indehaver af boghandlen Thiemers Magasin.
Hun er fast kommentator for Berlingske og Altinget.dk og skriver internationale litteraturklummer i Jyllands-Posten.
Bøger fra hendes hånd tæller den anmelderoste "Nu taler jeg. Brev til min datter" og "Håndbog for privilegieblinde mænd" (2022).
SISTERHOOD Festival
Festivalen fejre over tre dage Kvindernes Kampdag på forskellige lokationer i Sorø. Se det fulde program og mere information om festivalen her: SISTERHOOD Festival 2026 | Sorø Bibliotek
Billetter og priser
Enkeltbillet til foredrag med Rikke Viemose pris: 40 kr.
Enkeltbillet 15-18 år, pris: 0 kr.
Særbillet for 1 forælder og 1 barn (15-18 år) til både foredrag m. Viemose og den efterfølgende koncert med Radiant Arkadia, pris: 200 kr.
Alle tre billettyper kan bookes her på siden eller på Sorø Bibliotek.