-
-
- 07:00 - 22:00
- Storgade 7A
4180 Sorø
- Bibliotek
- Sorø Bibliotek
Vi giver ordet til Tina herunder og håber I vil besøge Gallerigangen og udstillingen på vores 1. sal.
"Jeg har egentlig arbejdet på, at forsøge at skildre, hvordan en eller flere krige også kan have et æstetisk udtryk, rent formsprogsmæssigt. Særligt med nedslag i Ruslands invasion af Ukraine og de frygtelige droners ødelæggelse af bygninger etc.
Jeg gav slip på disse værker, midlertidigt, i efteråret og ligesom mange andre, er jeg dybt bekymret over kun at få krigenes nyheder på tv. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte i gang med nogle farvestrålende malerier og blandet teknik.
Farver gør os alle glade og derfor vil jeg inviterer jer ind til 6 nye værker i farver og som har sit formsprog i et finurligt fabulerende formsprog, hvor jeg mixer både maling, collage og markers ind.
Her kan du også selv iscenesætte din egen fortælling ud fra de 6 små værker.
Det lidt større værk er mere objektivt og her er det malerpenslerne der råder i dialog med mine hænder, der maler og intuitivt.
Jeg er uddannet inden for klassisk tegning, croquis tegning og skulpturens væsen i København. Dengang hed den Københavns Kunstskole, hvor jeg gik i forskellige korte som lange perioder, i en lang årrække. Og så var der teknisk skole med perspektiv og projektionstegning og Glyptoteket samt arkitektskolen under akademiet, hvor vi var et par stykker der tegnede jævnligt til croquis, herefter så med en overbygning på stenhuggerværksted i Sigurdsgade i kbh.
Da jeg ligesom mange andre gerne ville have det kunstneriske miljø fuldt ud, så søgte jeg også ind på akademiet med en granitskulptur udført alene med diverse mejsler og hamre.
Jeg opgav da 3 bildæk blev tilvalgt frem for den granitskulptur jeg også havde indsendt. Jeg blev så provokeret, hvor var håndværket blevet af?
Det blev kaldt Konceptuel kunst, som er en kunstretning fra 1960'erne, hvor selve idéen eller konceptet bag et kunstværk er vigtigere end dets æstetiske eller materielle udførelse. Den udfordrer traditionelle kunstformer ved at fokusere på det begrebsmæssige. Nuvel, det var så det, men det blev også en øjenåbner for mig.
På samme tidspunkt fik jeg at vide af nogle af professorerne på Det Kongelig Akademi, at de godt kunne følge min frustration, og de i censor udvalget havde vurderet, at de ikke kunne lærer mig noget. Sikke en flot anerkendelse, dog havde jeg det på ingen måde sådan den gang.
Jeg gav dog ikke op og søgte ind på den censurerede udstilling på Den Fri på Østerbro og blev optaget med en anden granit skulptur. Jubi
Jeg husker forsat dagen som i går. En ven jeg den gang havde, Jeff kørte mig og min moder, som den gang var i kørestol og led af apopleksi, det kære væsen…da vi kom ind på de bonede gulve og menneske gik omkring med korslagte arme på ryggen eller et glas vin foran, og kom ned og så min skulptur som jeg egentlig ville forære min mor, så stod der SOLGT
Min mor græd af lykke. Jeg var jublende glad og jeg for ind på kontoret og udmeldte at hun skulle have skulpturen. Det var for sent idet var solgt.
Livet er en livslang lærings proces. Elsker når jeg vågner og ser den lille gærdesmutte i stauden udenfor vinduet, samt solsorte, rovfugle og følge de 4 årstiders farver. Det så vigtigt med farverne.
Jeg har nu 32 års erfaring med undervisning og startede på Hærens Officer Skole, her siden hen mange år med undervisning af unge og voksne i henholdsvis EDB, personlig udvikling og oprettelse af kunstværksted. Samt fra folkeundervisning med voksne og 28 år med opbyggelse af Billedskolen og Kunstlinjen på Sorø Musiske Skole. Endvidere også mange års undervisningserfaring fra Næstved Musik- og Kulturskole og Rønnnebæksholm som er fine kulturinstitutioner og hvor jeg har også været glad for at arbejde.
Jeg har derudover også arrangeret censurerede udstillinger for børn og unge i samarbejde med Sorø Centrale Ungdomsskole, over en årrække, der var tværregionalt og en fin succes. Derudover har jeg også selv udover Den Fri Efterårsudstilling også udstillet i Italien og med grafik i Holbæk.
Den sejr jeg også havde i år var at følge en 8. klasse op til eksamen i billedkunst, hvor jeg blev headhuntet. Opgaven var nærmest umulig på forhånd idet elevernes materialer var pist væk og deres niveau lå langt nede. I løbet af 6/7 mdr. lykkedes det mig og at få eleverne med og højne deres niveau. Temmelig stolt af både deres indsats og min egen. Det blev til fem 10-taller og fem 12-taller.
Glæd jer til et festfyrværkeri af farver.
Bedste Hilsner Tina Elf