Månedens udstilling af Værkstedet Vinkelvej

Månedens Udstilling Værkestedet Vinkelvej
Verden er fortryllet – måske har vi bare glemt at kigge?
Date
Tid
12:50 - 23:50
Bibliotek
Sorø Bibliotek
Adresse

Storgade 7
4180 Sorø
Danmark

Forstørrelse Forundring Fortryllelse

Vi er heldige at kunne præsentere flot og tankevækkende udstilling fra den lokale kunstersammenslutning Værkstedet Vinkelvej. 
Hermed er ordet givet videre til kunstersammenslutningen:

I udstillingen har vi arbejdet med FORSTØRRELSER af natur: insekter, vandlevende dyr, blade og frø.

Når vi ser på naturen, er det ofte med et overfladisk blik. Vi går gennem skoven, mens vi hører en podcast og registrerer, at der er træer og nedfaldne blade. Men ser vi virkelig træerne og bladene? Ser vi, hvor forbløffende, fantastiske og fascinerende de er?

En måde at se nærmere på naturen er ved at forstørre og gengive forstørrelsen. Det åbner naturens verden på en helt anden måde, end den hurtige registrering gør. Forstørrelsen er en fordybelse, som kan afsløre, hvor alsidig, sammensat, forunderlig, næsten magisk eller fortryllet naturen faktisk er. Hvis man ellers stopper op og giver sig tiden til at fordybe sig.

Ifølge sociologen Max Weber er den moderne verden affortryllet. Det vil sige, at den er kendetegnet ved, at religiøse og overnaturlige forklaringer på verden og tilværelsen er erstattet af rationelle og videnskabelige forklaringer. I modsætning til det moderne er det traditionelle samfund kendetegnet ved, at verden er fortryllet. I den fortryllede verden forklares og ordnes verden og tilværelsen gennem religion, ritualer, myter, (over)tro og traditioner.

Den moderne verdens affortryllelse fører til meningstab. Det moderne menneske mangler mening.

Det moderne menneske lever også i en kriseramt verden. Krisernes katastrofer synes både hyppige og allestedsnærværende: der er ingen fisk i dele af de indre danske farvande, om sommeren brænder træerne i bl.a. Norge, Sverige og ved Middelhavet, flere lande oplever voldsomme oversvømmelser grundet kraftig regn og insekterne bliver færre.

Det er meget at forholde sig til, når der også, ifølge Weber, er meningstab gennem affortryllelse.

En vej ud af det tilsyneladende kaos kan være genfortryllelse. Men måske er det ikke kun religion, myter og (over)tro, der kan genfortrylle verden. Måske skal vi blot åbne øjnene. For naturens verden er fortryllet og fremstår befolket af magiske væsener og fænomener – hvis man ser efter.

Der er en hel verden af liv i en dråbe vand fra Sorø Sø. Under et mikroskops forstørrelse, kan man se små væsener i dråbens vandverden, der nemt får en til at tænke på aliens eller på mærkelige dyr, der hentes op fra dybhavet.

Verden er fortryllet – måske har vi bare glemt at kigge?

Hilsen  

Værkstedet Vinkelvej