I Gamle Dage: Syltesukkermærker

Skrevet af Jørgen Mogensen, Lokalhistorisk Arkiv Dianalund:

Kan man få syltesukkermærker med til Grønland?

I 1950 var Krigens virkninger endnu ikke overstået. Bl.a. var der stadig rationering på en række varer, herunder sukker. 

Alle varer, der var rationeret – og det var stadig i 1950 en del bl.a. kaffe, sukker, benzin og brændsel – kunne man kun få, hvis man havde rationeringsmærker. Disse rationeringsmærker, der var lige så værdifulde som pengesedler fik man på kommunekontoret, der holdt regnskab med, hvem der havde fået mærker, og hvem der ikke havde. Når man havde fået mærkerne, skulle man bringe dem med sig, når man gik til købmanden. Købmanden klippede så et mærke af og så kunne kunden købe det mærket sagde, man måtte købe, f.eks. ¼ pund sukker. Når man havde brugt sine mærker, kunne man ikke købe mere før man fik tildelt en ny forsyning mærker.  De, der havde frugthaver, kunne få ekstra mærker til sukker, hvis man skulle sylte, de såkaldte syltesukkermærker. Havde man ikke frugtbuske, kunne man ikke få disse mærker.

Dette var besværligt for kunder, for de handlende, for kommunen og for staten. Men det var nødvendigt for at sikre, at alle fik de nødvendige varer, ellers ville dem med mange penge kunne købe alt sukker, alt mel etc. 

Manden, der skulle til Grønland

Den 19.5. 1950 rejste en mand fra Niløse til Grønland og ønskede derfor at få 8 stk. syltesukkermærker a ½ kg. med sig. Niløse sogneråd mente imidlertid ikke, at han ville få lejlighed til at sylte i Grønland, og ville derfor ikke udlevere sukkermærkerne. Der er jo ingen bær i Grønland at sylte. For en sikkerheds skyld skrev sognerådet dog til Direktoratet for Vareforsyning og spurgte om det i et brev á 8. august. 10. august svarer Direktoratet, at manden havde krav på sine 8 sukkermærker, da man ikke måtte blande sig i hvornår den enkelte ville sylte, bare han gjorde det inden årets udgang, og da han regnede med at vende hjem i slutningen af november, kunne han altså godt nå at sylte.

Sognerådet måtte derfor sende de 8 sukkermærker op til ham i Grønland.

Jeg ved ikke hvilke bær, der kunne holde sig friske helt til november i en tid uden fryser. Men det er jo en anden sag. 

Manden arbejdede for firmaet J. Såby og Lerche.