Fotografi af Helle og Dorte
Helle og Dorte, fotograferet af David Nejrup
Voksen

Tirsdagstræf – God gammeldags julehygge

Tid
10:00 - 11:30
Sted
Dianalund Bibliotek
Sømosevej 44,
4293 Dianalund
Mød andre lokale fra Dianalund og omegn til kaffe, hygge, snak om løst og fast.

Kom og julehyg med Helle Møller Jensen og Dorte Hansen fra biblioteket.

Traditionen tro, bydes der på julesmåkager og hyggesnak - en dejlig måde at komme i julehumør på. 

Der er er selvfølgelig også en juleleg, der inviterer deltagerne til at dele deres minder/historier om deres egne juletraditioner eller nytårstraditioner. Måske man har en bestemt julefilm man skal se eller en særlig julenisse, der skal side et bestemt sted. Sætter man grød op til nissen på loftet eller man skal stå op under kongens nytårstale. Er der et særligt barndomsminde fra jul eller nytår, som man aldrig vil glemme. 

Hvad er Tirsdagstræf 

Tirsdagstræf er et uforpligtende fællesskab hvor vi beriger hinanden med vores tilstedeværelse, snak om løst og fast og oftest et oplæg fra en ekstern med personlige eller faglige fortællinger og emner, historier på hjerte. Arrangementerne er altid gratis, kræver ingen tilmelding og vi byder på altid på en kop kaffe eller te. 

Parkering

Der er gode parkeringsmuligheder omkring Dianalund Bibliotek i Borgerhuset. 

Kaffe/the

Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.