- Date
- Tid
- 10:00 - 11:30
- Bibliotek
- Dianalund Bibliotek
- Adresse
-
Sømosevej 44
4293 Dianalund
Danmark
Hvad er kunstig intelligens også kaldet AI og hvor kan du finde oplysninger om det?
Dorte Hansen og Helle Møller Jensen er biblioteksfolk og ikke AI-eksperter, men de prøver at dykke ned i emnet for at finde ud af, hvad det er.
Dorte indleder formiddagen med en snak om kunstig intelligens; hvad betyder det? Og kan du låne bøger på biblioteket, som gør dig klogere på emnet.
Helle vil derefter vise eksempler på, hvordan man kan bruge chatbotten ChatGPT som hjælpeværktøj til fx at skrive breve.
Så hvis du er nysgerrig på at vide mere om, hvordan man som privatperson kan blive klogere på emnet, så kom og besøg Dorte Hansen og Helle Møller Jensen, der står klar med kaffe; småkager og en snak om AI.
Hvad er Tirsdagstræf
Tirsdagstræf er et uforpligtende fællesskab hvor vi beriger hinanden med vores tilstedeværelse, snak om løst og fast og oftest et oplæg fra en ekstern med personlige eller faglige fortællinger og emner, historier på hjerte. Arrangementerne er altid gratis, kræver ingen tilmelding og vi byder på altid på en kop kaffe eller te.
Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Dianalund Bibliotek i Borgerhuset.
Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.