
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Entré: 100 DKK
- Sted
- Sorø Borgerskoles Multisal
- I samarbejde med
- Asser Rigs Hus
- Adresse
-
Sorø Borgerskole
Rådhusvej 11
4180 Sorø
Danmark
De munke, der etablerede sig i Sorø i 1160erne, kom for de flestes vedkommende fra klostret Clairvaux. De havde først været i Esrum, og de kunne føle sig hjemme i omgivelser, hvor landets stormænd og -kvinder sørgede for deres forhold.
Sorø blev dermed en højborg for den aristokratiske kristendom der prægede Danmark efter Harald Blåtand og hans efterfølgere. Konger og bisper anså cisterciensere som en slags åndelig hær, der kunne beskytte dem på vejen til himlen. Den aristokratiske kristendom repræsenteres i Kirke Fjenneslev med billeder af kirkens stiftere på triumfvægen, samt et imponerende pulpitur hvorfra medlemmer af Hvideslægten kunne se ned på præst og tyende. Ikke langt væk i Bjernede Kirke findes en inskription over døren med omtale af Ebbe Skjalmsen og hustruen Ragnhild som dem, der byggede kirken. Igen en henvisning til en aristokratiske kristendom.
Dermed kom himlen nærmere i Danmark, men senere blev klosterlivet mere tilgængeligt for den almindelige befolkning. Sorø fik efterhånden ti ladegårde eller grangier, og her arbejdede lægbrødre. De blev bindeled mellem klostret og dets omgivelser. Vi kan antage at flere af lægbrødrene kom fra landet og omdannede klostret Sorø til et centrum også for lægfolks spiritualitet. Det blev en langsom men sikker udvikling fra en aristokratisk til en bredere kristendom. Sorø forblev stedet for traditionelt klosterliv men Sorøs lægbrødre åbnede sig for andre grupper i befolkningen.
Egholdtfondet har støttet arrangementet.
PRAKTISK
Parkering
Der er ingen parkering i skolegården. Derfor skal deltagerne kigge på ledige pladser ved Regionshuset, Lægehuset og ved Sorø Kommune.
Venteliste
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet.
Afbestilling:
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.