Fortælleværksted: Del det svære med dit barn
- Tid
- 10:30 - 12:00
- Pris
-
Voksenbillet, enkelt: GratisBørnebillet, enkelt: Gratis
- Sted
-
Sorø Bibliotek
Storgade 7A,
4180 Sorø
Bibliotek
Sorø BibliotekOm arrangementet
Ud fra devisen “Man kan fortælle børn alt, det handler om måden man gør det på” inviterer Elsebet Mie børn i alderen 4-8 år og deres voksne til fortælleværksted.
Med afsæt i sin bog “Fra Supermor til Zombiemor - eller da Trygves mor fik hjernerystelse” kommer Elsebet Mie med eksempler på sange og fortællinger, der fortæller dramatiske historier pakket ind i sjove melodier og fortællingernes eventyrlige univers.
Guidet af Elsebet Mie arbejder deltagerne sammen om at skabe egne fortællinger og sætte ord og billeder på nogle af de ting, som kan være svære at snakke om.
Til sidst læser Elsebet Mie op fra sin bog, hvor hun sætter ord på det at være mor med hjernerystelse. Efterfølgende er der mulighed for at købe og få signeret bogen.
Om Elsebet Mie Nielsen
Elsebet Mie er 45 år og bosiddende i Sorø siden 2008. Hun startede sit virke som pædagog i Sorø Skovbørnehave i 2008. Fra 2015-2019 var hun med til at opstarte Legestuen i Sorø. Hun var derudover medinitiativtager på etableringen af Legepladsen på Galgebakken og har de sidste par år været spejderleder i Karl af Riise. Til dagligt arbejder hun med voksne med udviklingshandicap. I 2016 pådrog Elsebet Mie sig en hjernerystelse, som er baggrunden for hendes bog.