Hein, Jeppe
Hein, Jeppe
1974-
I foråret 2010 blev Jeppe Heins interaktive vandkunst i Sorø sø nær Videnscenter indviet.
Det interaktive springvand var oprindeligt en del af en større udstilling KURS: SØEN arrangeret af Vestsjællands Kunstmuseum i 2009 i samarbejde med kunstmuseerne i Region Sjælland for at sætte fokus på landskabstemaer.
Værket eksisterer kun, hvis nogen sætter sig på bænken nær broen og udløser springvandet med en 20m høj stråle. Den, der sidder på bænken, har kontrol over springvandet og er derved med til at påvirke landskabet.
Med ordene ”Did I miss something” sætter Jeppe Hein fokus på det enkle og overraskende. Hans værk appellerer til sanserne og involverer beskueren.
Vandkunsten blev finansieret af fondene "Brand af 1848 Fond" og "Sorø Spare- og Lånekasses Fond".