Eich, Matilde


Mathilde blev uddannet keramiker med ekspertise i drejning i 2019 ved mesterlærer Eric Landon, Tortus Copenhagen.
Udover almindelig praktisering som keramikerlærling, brugte hun en del tid på at assistere Eric Landon med at undervise hobbykeramikere samt professionelle keramikere fra hele verden. Desuden har Mathilde under sin uddannelse haft to praktikforløb. Det ene hos Susan Lange, med fokus på modellering og det andet hos designstudiet Franca NYC i New York, som har speciale i at udvikle støbeforme og håndstøbe porcelæn.
I 2020 blev Mathilde Eich selvstændig og åbnede Eich Keramik i sit private værksted på Feldskovvej i Sorø. Dette værksted voksede hun dog hurtigt ud af, og åbnede derfor i marts 2022 butiksværksted på Vestergade 2 i Sorø. 
Hos Eich Keramik skabes unika keramik fra værkstedet i Sorø og hun har specialiseret sig i hånddrejede vaser, kopper og andre keramiske produkter, hvor æstetik og funktionalitet smelter sammen.