I Gamle Dage: Benzinmærker

Skrevet af Jørgen Mogensen, Lokalhistorisk Arkiv Dianalund:

40 liter benzin om måneden

Da Anden Verdenskrig brød ud, indførte de danske myndigheder rationering på en række varer for at sikre at alle kunne få dem og for at undgå hamstring. Efter krigen blev rationeringen gradvist ophævet. En af de sidste varer, der blev givet fri, var benzin. Endnu i 1957 var benzinen rationeret og man kunne kun få 40 liter benzin om måneden, 60, hvis ens erhverv gjorde, at man skulle bruge bilen. Med datidens benzinslugende biler var det ikke mange kilometer, man kunne køre. Oprindelig måtte vi da også kun køre i det amt, bilen var indregistreret i. Det var problematisk for os, der boede sydligt i Holbæk amt, for vi handlede ofte i Slagelse eller Sorø. Da bilernes nummerplader afslørede, hvilket amt, man boede i, kunne man ikke snyde, men måtte pænt blive nord for grænsen til Sorø amt. Det var træls.

Håndværkere var ilde stedt

En af de grupper, der led mest under benzinrationeringen, var bygningshåndværkere, der jo skulle bruge bilen til transport af både folk og materialer. Men hvilke fag var bygningshåndværkere? Det var der meget usikkerhed om. 8. januar 1957 modtog Ruds Vedby sogneråd derfor et brev fra Håndværksrådet, der præciserede hvilke erhvervsudøvere, der måtte få 60 liter om måneden, og hvilke, der ikke måtte. Hver enkelt erhverv var listet op i to lang rækker. Vi kan således læse at Stukkatørfaget måtte få ekstra benzin, men ikke tapetserfaget, smedefaget måtte, men ikke snedkerfaget etc. 

Ansøgninger om mere benzin

Nogle havde brug for mere benzin end de fik tildelt. Disse skulle på skemaer indsende ansøgninger herom. Her skal nævnes to.

Lærerinde Erna Fredebo Olesen, der var ansat ved Ruds Vedby skole, men boede i Jyderup, ansøgte om flere rationeringsmærker til benzin, med den begrundelse, at hun ellers ikke kunne komme på arbejde de sidste dage i hver måned. Sognerådet sendte ansøgningen videre til ”Benzinnævnets afgørelse” med anbefaling. 

I 1957 var der i alt 31 personer i Ruds Vedby, der ansøgte om ekstra tildeling af benzin. En af ansøgerne var isenkræmmer Poul Dybdahl. Det havde han åbenbart gjort i mange år, for ved ansøgningsskemaet – som han udfyldte 13. januar 1957 - vedlagde han en attest fra politiet dateret i 1954. Sammen med disse to papirer vedlagde han et brev, hvori han skrev, at halvdelen af hans salg foregik udenfor forretningen. I 1956 havde han således solgt 10 ”vaskerianlæg” til kunder i Korsør og Skælskør. Sådanne kunder skulle besøges ofte flere gange og det kunne ikke ske uden bil. 

Ruds Vedby sogneråd indsendte hans ansøgning til Motorkontoret i Høng med anbefaling. 

Benzin til knallerter

Også ”cykler med hjælpemotor”, som folk var begyndt at kalde knallerter, skulle have mærker til benzin. I alt udstedte Ruds Vedby sogneråd i 1957 80 mærker á 20 liter samt 25 ekstramærker á 16 liter hvoraf dog 6 ikke blev hentet.