I Gamle Dage: Storebæltsbroen kommer engang

Skrevet af Jørgen Mogensen, Lokalhistorisk Arkiv Dianalund:

Storebæltsbroen kommer engang

En bog fra 1953 af K.E. Kristiansen

Forfatteren til bogen, K.E. Kristiansen, var formand for foreningen J.A.K. (c: Jord, Arbejde og Kapital), som er en forening, der låner penge ud uden renter, og som synes, at sådan bør det være overalt i Danmark – og for den sags skyld i hele verden. 

Foreningen eksisterer stadig, og nogle kan sikkert huske JAK-andelskassen i Slagelse. Storhedstiden for JAK var fra 1958 til 1972, hvor den havde egen bank og bankfilialer overalt i landet. Også i Dianalund. Først lå banken på Vestervang, siden i Dianalund Centret. Den blev i 1972 opkøbt af Bikuben som nu er en del af Danske Bank.

Engang var der også en JAK-forening i både Niløse og i Tersløse. I Niløse trykte de deres egne penge. Men det er en helt anden historie.

Lederen af foreningen og banken var som skrevet landinspektør K.E. Kristiansen. I 1953 skrev han bogen om Storebæltsbroen, som han gik ind for skulle bygges. Jo før jo hellere. 

Når man læser bogen, er det godt at have kendskab til JAK. Mange ord og vendinger er symboler for JAK-begreber, og det lidt gammeldagssprog var velkendt for datidens medlemmer. Også det højttravende, at en bro forbinder Østen og Vesten, og en sætning, der begynder sådan: ”lige fra Hedenold har Bælterne skilt de danske Øer …” er en sprogbrug, der er fortroligt for medlemmerne. Læg i øvrigt mærke til de store bogstaver. At Danmark havde fået en ny retsskrivningsreform i 1948, var en biting, lederen af JAK ikke kunne tage sig af. 

Men han går altså ind for Storebæltsbroen. Og den skal naturligvis finansieres uden renter. Den i sig selv skaber jo merværdi, så pengene der skal til, er i virkeligheden i byggeriet. I praksis skal Nationalbanken blot udstede de antal pengesedler, der skal til for at byggeriet kan gå i gang. Når den så er bygget, opkræves pengene igen. For penge er jo ikke noget i sig selv. De repræsenterer blot en sand værdi, i det her tilfælde Storebæltsbroen. 

I øvrigt forestillede han sig en kombination af en tunnel og en højbro, altså helt i tråd med den nuværende, der blev bygget 40 år senere. 

K. E. Kristiansen var mest optaget af finansieringen af broen, men kom også ind på det byggetekniske og på argumenter for at bygge den, nemlig den øgede trafikmængde. I 1951-52 blev 331.472 biler sejlet over Storebælt, som var en stigning på 50 % i løbet af blot to år, og godsmængden var steget med 20 % på tre år. Danmark ville blive et rigere land, hvis vi byggede broen. Men det egentlige ærinde er finansieringen af den.

Han spurgte retorisk et sted:

Mangler vi Arbejdskraft?

Nej

Mangler vi Materialer?

Nej

Hvad mangler vi så?

????

Ethvert medlem af JAK kendte svaret: Rentefri finansiering.