Serviceinformation

Du kan nu brevstemme på Dianalund Bibliotek

Frem til og med torsdag den 19. marts kl. 17, kan du brevstemme hos os på Dianalund Bibliotek.

Af Elte

Tirsdag den 24. marts er der Folketingsvalg i Danmark. Men allerede fra nu og frem til og med torsdag den 19. marts kl. 17, kan du brevstemme hos os på Dianalund Bibliotek. 
Vi har to stemmebokse, personale og en stor stemmeurne der er klar til at tage imod jer og jeres stemme.

Alle i Danmark kan stemme til Folketingsvalget på Dianalund Bibliotek i betjent åbningstid. Du behøver altså ikke være bosat i Sorø Kommune. 

Vi ser frem til at tage imod dig og er glade for at lægge hus til denne demokratiske handling.

Undgå lang kø

Hvis du vil undgå lang kø, opfordrer vi dig til at brevstemme inden vi nærmer os de sidste dage før valget. Af erfaring ved vi at der er lang kø ved stemmeboksen torsdag den 19. marts 

Medbring

Du behøver ikke medbringe valgkort, kun legitimation som fx sundhedskort eller kørekort. 

Vil du omgøre din brevstemme

Ændrer du holdning, kan du stemme igen frem til og med torsdag den 19. marts. 

Du kan også brevstemme på Rådhuset i Sorø.