Camilla Brix i gang med at male på bænk i have
Camilla Brix - fotograf: Jess Lycoops

Fra AI til hænder - kunsten at skabe med nærvær

Tid
19:00 - 20:00
Price
Adgang: 25 DKK
Sted
Sorø Bibliotek
Storgade 7, 1. sal
En personlig og sanselig rejse fra den digitale kunstverden til det håndgribelige håndværk. Om at finde tilbage til det nære, det menneskelige og det ægte i en tid, hvor teknologien kan skabe næsten alt for os – men ikke føle for os.

Hvad sker der med os, når vi skaber mere med maskiner – og mindre med hænderne?

Dette højaktuelle spørgsmål går Camilla Brix på opdagelse i med sin egen historie som ramme:

"I mange år har jeg undervist i akvarel online for kursister over hele verden. Men i takt med at AI og digitale værktøjer blev bedre og bedre, begyndte noget at mangle. Jeg savnede duften af papir, samtaler med rigtige mennesker – og at mærke, hvad kunsten gør i kroppen.

I foredraget møder publikum også andre kunsthåndværkere i alle aldre fx en der drejer smukke træskulpturer i hånden. En skøn dame der knipler. En keramiker og en billedkunstner. De har alle lært mig, at det ikke bare handler om at skabe noget – men om at blive til igennem skabelsen."

Arrangementet er for voksne i alle aldre, kulturinteresserede, kreative sjæle og nysgerrige på teknologiens rolle i vores liv.

Det bliver et inspirerende og fortællende foredrag med billeder, refleksioner og mulighed for spørgsmål.

 

Praktisk info

Billetter
Billet til 25 kr. kan købes på biblioteket eller her på siden.  

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Der er flere steder med handicapparkering i Storgade. Blandt andet to pladser ved Biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.

Elevator
Hvis arrangementet foregår på 1. sal, er der adgang via trappe og elevator.

Venteliste
Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet.

Afbestilling
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.