15-årige Doria med marokkanske rødder fortæller veloplagt og fandenivoldsk om sit liv i en trøstesløs ghetto i en forstad til Paris. Moderen er analfabet, faderen er rejst tilbage til Marokko, og Doria er blevet smidt ud af gymnasiet. Doria er vred, men har alligevel et glimt i øjet og kan få øje på selv meget små lyspunkter