Tænkepauser - nu som podcasts

Af elte
22.03.19
Du kender dem sikkert allerede – de små korte Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. De er nu kommet som podcasts.

Du kender dem sikkert allerede – de små korte Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag, som du efterhånden kan finde i de fleste boghandlere rundt om i landet.

Konceptet bag er enkelt og efterhånden ret populært: Forskere fra Aarhus Universitet går i dybden med et emne, som de er eksperter indenfor og formidler det i øjenhøjde, så alle kan være med. ”Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen”, skriver Aarhus Universitetsforlag.

Nu er den populære bogserie også udkommet som podcast, og kan høres lige her på eReolen. Konceptet er det samme, som du kender det fra bogserien. I hvert afsnit gennemgås genkendelige og vidt forskellige temaer som hjernen, kærlighed og erindring. Lisbeth Brocelius Meléndez er vært på podcastserien, og i hver episode besøger hun forfatteren bag den pågældende Tænkepause til en snak om det enkelte tema. De kan derfor bruges som supplement til bogserien, men du kan også sagtens lytte til dem helt uden at have kendskab til serien.

Oprindeligt skrevet af eReolen.

Tags
Materialer