Corona har ændret vores læsevaner

Forsker: Sådan læser vi under corona

Af Rdkp
10.11.20
Hvordan ændrer vores læsevaner sig under en pandemi?

Jeg har talt med Johanne Gormsen Schmidt, der netop er startet som postdoc i et to-årigt forskningsprojekt om læsevaner under corona

Her undersøger hun, hvordan folk har læst under coronakrisen ved at kigge på alle mulige former for læsning og læsefællesskaber – blandt andet Herlev Biblioteks fælleslæsning på Instagram

"Vi kigger på det at læse en bog selv, men også den litterære kultur. Hvordan er fx biblioteker blevet præget af krisen? De seneste 10 år har man set vækst i litteraturarrangementer, men nu har vi et forsamlingsforbud, og hvad gør vi så?

Der er stadig et behov og et ønske om at dyrke det at mødes omkring litteratur, og det vil vi gerne undersøge," siger Johanne Gormsen Schmidt.

Vi har brug for historier med en afslutning

Under lockdown sendte DR1 live fra fællessang hver fredag aften. Men hvad er forskellen på at synge sammen og læse sammen?
 
"Man får adgang til andre verdener og bevidstheder ved at læse. På den måde kan man få hverdagen med corona lidt på afstand eller se den i et andet perspektiv. I forhold til romaner og fortællinger er det også vigtigt, at der er et plot og en afslutning, som kan være rart i en situation som denne, hvor man ikke kender afslutningen.

Flere har givet udtryk for, at de har læst særligt krimier under pandemien, fordi man kender formen og er tryg i den. Nogle har følt sig tiltrukket af det i den her situation"

"Musik gør det ikke helt på samme måde. Det samler os mere i en fælles følelse, som man kan dyrke ved at synge sammen," siger Johanne Gormsen Schmidt.

Hvad egner sig til at læse i fællesskab?

Hvis man gerne vil dyrke litteratur i fællesskab ved for eksempel at læse højt for hinanden, hvad skal man så læse?
 
"Lige siden tidernes morgen har vi mødtes rundt omkring bålet og fortalt historier. Går man efter det fortællende element i en fælles oplevelse af litteratur, fungerer det godt, hvis der er et stærkt plot og en fremtrædende fortællerstemme. Fortællinger og eventyr egner sig fint til at blive læst op – gå efter gode fortællere, fx Selma Lagerlöf og Kerstin Ekman.
 
En anden form, der egner sig godt til oplæsning, er noveller. Deres korthed gør det muligt at få hele historien med i en afgrænset oplæsningssituation. Her vil jeg anbefale fx Alice Munro eller Judith Hermann," afslutter Johanne Gormsen Schmidt. Du kan finde hendes højtlæsningsanbefalinger herunder.

Skrevet af Nanna Damsgaard-Larsen, litteraturformidler ved Herlev Bibliotek

Materialer