Bøger fra børnebogklubben for forældre

Af elte
07.12.18
Liste over bøger fra efterårets børnebogklub for forældre. Se hvad vi har grint og gyst over!

Her i efteråret har vi kørt et forløb for voksne, der havde til formål at gøre os forældre klogere på de bøger vores børn læser - eller måske endda ikke læser.

Bøgerne har været til målgruppen ca. 10-13 år. Der var bøger vi kunne lide, og bøger vi ikke kunne lide, bøger vi ikke forstod og bøger vi syntes var så interessante, at alle børn i målgruppen burde læse dem! 

Vi havde inddelt bøgerne i forskellige temaer, men flere af bøgerne passede selvfølgelig ind flere steder:

Sjove bøger
Spændingsbøger
Gys
Science fiction
Fantasy
Hverdagsliv

Vi har grinet, gyst og grædt! Vi har mødt dræberklovne og zombier, feer og  tvillinger på krigsstien. Vi har været i Tågedalen, i fremtids-København, i rummet og inde i et computerspil. Vi har deltaget i dramakonkurrence, haft moralske dilemmaer, skatet foran kronprinsen og været Youtubere!

Vil du med, så kig på boglisten, om der ikke er noget, der kunne friste dig eller dit barn! :)

/Mvh. Anni & Elisabeth

Materialer