Fotografi af side fra tegneserien Daisy
Fotografi af side fra tegneserien Daisy

Biografiske tegneserier

Af elte
29.01.21
En liste over nogle af de seneste års udgivelser indenfor biografiske tegneserier.

De senere år er der udkommet en del biografiske tegneserier. Det er både en tendens på det danske tegneseriemarked og blandt de oversatte udgivelser.
Fællestræk for dem er nærmest kun, at de handler om virkelige personer og begivenheder, for både tegnestil og måden at fortælle historien på varierer meget fra det realistiske til det poetiske eller fabulerende, og de biograferede personer i værkerne kan være alt fra forfattere og videnskabsfolk til kongelige eller andre historiske skikkelser.

En af de seneste i rækken af danske udgivelser er del 2 af Karoline Stjernfelts anmelderroste I morgen bliver det bedre, der handler om det royale trekantsdrama omkring Caroline Mathilde, Christian d. 7 og Struensee. En spændende historie, der kun bliver mere interessant af at blive fortalt i billeder.

Nedenfor finder du et udvalg af dem vi har på Sorø Bibliotek.