Ludvig van Beethoven 2020

Beethoven – lyt, læs og se

Af Rape
16.09.20
3 veje til Beethovens symfonier.

En dag for 250 år siden – ingen kender den nøjagtige dato – kom Ludwig van Beethoven til verden, så lad os bare hylde ham alle dage i hele 2020.

Heller ikke lille Ludwig kendte sin nøjagtige fødselsdag, for hans far løj ham yngre end han var sådan, at Ludwig kunne fremstå som et musikalsk vidunderbarn.

Og myterne om den stokdøve, temperamentsfulde komponist er ingenlunde falmet på 250 år. Tværtimod. Men det er hans ni store symfonier han blev berømt for … allermest det 5. symfoni: Skæbnesymfonien.

Beethoven for begyndere og viderekommende

Fejringen af Beethovens 250 år er en oplagt anledning til at sætte sig ind i musikken. Et virkelig godt sted at begynde er med DRs radioserie ’Beethovens 9 symfonier ifølge Kristian Leth’. 
Kristian Leth er fremragende som musiklærer: Man bliver både klogere og super godt underholdt.

Lyt til Kristian Leths podcast
https://www.dr.dk/radio/p2/beethovens-9-symfonier-ifoelge-kristian-leth/beethovens-9-symfonier-ifoelge-kristian-leth-1-9

Flere spadestik dybere kommer du i selskab med Peter Dürrfeld, der har skrevet biografien Beethoven – den symfoniske mester. Dürrfeld er en blændende formidler, og man mærker, at han også holder indgående af Beethovens musik. Det smitter …

Materiale

Så lad os få musik!

Der findes et hav af indspilninger af Beethovens musik og de kan lyde meget forskellige. Prøv at se denne illustrative video, hvor man hører de to første takter i Eroica igen og igen,  men aldrig enslydende.

På streamingtjenesten Medici.tv, som er den klassiske musiks svar på Netflix, finder man et overflødighedshorn af koncertoptagelser med Beethoven. Medici.tv er derfor det helt rette sted at opleve de største koncerter. 
Ikke meget kan overgå den svenske dirigent Herbert Blomstedt - og selvfølgelig opfører denne still-going-strong dirigent (93 år) Beethoven i 2020, selvfølgelig til UG og kryds og bolle.

”Herbert Blomstedt conducts Beethoven” med Martha Argerich og Lucerne Festival Orchestra, 2020 
Se koncertoptagelse via Medici.tv
https://edu.medici.tv/en/concerts/herbert-blomstedt-conducts-beethoven-w...

Oplev de største koncerter

Du finder alle Medici.tv's koncerter via vores hjemmeside. Vælg fanen: eBiblioteket og klik på Medici.tv 
Rigtig god fornøjelse.

 

 

Materialer