Japansk træsnit af bølger
Japansk træsnit af bølger

Asiatiske romaner fra 2020

Af elte
25.01.21
Få inspiration til at læse asiatisk litteratur

Asiatisk litteratur er ikke det, der fylder mest blandt udgivelserne i 2020. Det har sikkert sine grunde, som f.eks at skulle finde oversættere, måske også fordi, vi/læserne ikke er så "åbne" for litteratur fra fjernere lande?

Herfra skal i hvert fald lyde en stor anbefaling til at kaste sig over disse romaner. Her er små magiske romaner med masser af rum for fortolkning. Her er en stor klassiker, Fuji, der foregår på et japansk psykiatrisk hospital, med et væld af fortællinger, der viser den menneskelige psyke som en vulkan, der altid lige er ved at gå i udbrud. Her er gribende emigrantlitteratur, brevromanen Vi er kortvarigt smukke her på jorden, hvor en søn skriver til sin mor, der måtte flygte fra Vietnam til USA. Og hjertevarm underholdning med dybde i "Nakanos genbrugsbutik".

Få udvidet din horisont! Læs om fremmede, eksotiske kulturer, læs om andre folk, deres liv, deres vilkår, deres tanker. Og få ændret din opfattelse af, hvad litteratur er, og hvad litteratur kan.

OBS! Folkeuniversitetet i Aarhus tilbyder den 3/2 kl. 19 et foredrag med oversætter Mette Holm om ny japansk litteratur! Hun omtaler flere af forfatterne på listen. Alle kan se foredraget, og det er frivilligt, om du vil betale for foredraget, men du skal bestille billet, hvor du får tilsendt et link til foredraget. Bestil billet på Folkeuniversitetets hjemmeside.

Oprindeligt skrevet af ez, Vejle Bibliotekerne.

Materialer