23. april er Verdens Bogdag

Af elte
23.04.19
Vær med til at fejre Verdens Bogdag - giv dem du holder af en rose og en bog.

En rose og en bog?
Ja, det er faktisk sådan man gør efter den mangeårige tradition i den katalonske del af Spanien. Her fejrer man dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af.

Du kan selvfølgelig også vise din glæde ved bøger og litteratur ved at låne en bog på biblioteket og bare nyde den med en god kop kaffe. Hvad med at vælge en bog af  William Shakespeare? Han blev nemlig født den 23. april 1564 og døde også den 23. april - i 1616, så hvad er mere oplagt end at læse en af hans udødelige kærlighedsfortællinger.

Vision for Verdens bogdag
Bogen er en vigtig kilde til udbredelse og bevaring af viden. Bogen udvikler os og inspirerer til forståelse, tolerance og dialog. Markeringen af dagen er blevet en tradition i lande over hele verden. I 1995 besluttede UNESCO at 23. april er Verdens Bogdag, bogens og ophavrettens dag.

Verdens Bogdag vil skabe opmærksomhed om bogen med dens mange muligheder og hemmeligheder.

Oprindeligt skrevet af Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker.